søndag den 21. august 2011

Ingen DM ...

... i år.

Rigtig rigtig mega mange gange øv!

... men min mors sygdom gør at jeg må blive hjemme og passe de hunde, som ikke skulle/kunne komme med til Bornholm.

Mest øv fordi, jeg ved at både Sirius og Ronja havde super gode chancer for at kunne begå sig i top3, især Ronja som de seneste træningspas virkelig bare har "kørt med klatten". Selv kritiske mig har ikke haft meget andet at udsætte på hende, end at hun skal rette ind i pladsen ved et ekstra hop på numsen.

Endnu en gang øv, men som flere har sagt til mig: I skal nok komme til DM en anden gang. Det kommer vi, det er jeg sikker på, bare ikke i klasse 1.

Nu skal jeg finde motivtionen til at komme videre i LP arbejdet med Ronja og hvem ved måske er vi klar til en klasse to til foråret. PT. mangler der stadig en hel del, især med feltet, som volder store problemer og apporteringen er vi kun ved at snuse til indløbet med (hun NÆGTER at løbe med noget i munden, gør det også meget sjældent i leg).

Det er også mit store ønske at vi, dvs. Ronja og jeg, debutere i AG til næste år - hvis vi altså snart kan blive enige om at løbe banen igennem SAMME vej Ronja :o). Hun eeeelsker nemlig slalom og bommen og tjørner hovedløst mod dem hvis de er i nærheden - uanset den ligegyldige støj som handleren står og brøler til hende LOL
   Også skal jeg ikke mindst se at lidt mere kontrol over mine nerver, så det rent faktisk kan lade sig gøre at løbe en bane :o( ... Må indrømme at det forstrækkede mig lidt, at det kunne blive så slemt med mine nerver at jeg var ved at besvime af nervøsitet til hyrdeprøverne!

Her i efteråret har jeg også meldt hende til et par rally begynder konkurrencer ... og det har jeg måtte sande skal trænes lidt med hende. Den lille giraf som er ikke er vant til lokning, har ekstremt svært ved at følge mine anvisning til rally, f.eks. er en tyskervending noget som hun endnu ikke har forstået konceptet af!

Rysterøven skal selvfølgelig også hyrde de ca. hver 14 dag vi tager turen til Mullerup. Her er det dog mere mig som skal lære at handle hende, end at hun egentlig skal trænes ... dog har Henning (vores træner) besluttet at tiden er inden til at hun også skal prøve køerne. Nøj hvor jeg glæder mig til det!



Min "lille" bamsedreng Sirius skal selvfølgelig også lave noget. Han er tilmeldt et par champion klasser i rally. Bliver spændende at se hvordan det går. Det er en klasse som vi selvfølgelig har været nødsaget til at træne lidt til, da alle øvelserne i princippet skal kunne udføres "på den forkerte side". Bagpartskontrol på højre side har været noget som f.eks. har voldt os ekstrem store problemer, specielt fordi han ikke kan elefantøvelsen (hans idé med øvelsen er at smadre baljerne) og jeg er simpelthent handlings-spade!

Vi, Sirius og jeg, skal også forsætter vores træning på køer hen over efteråret. Planen for træningen er, i følge Henning :o), at han skal lave et 300 m. outrun og selvstændig fetche køerne til mig. Derudover skal han blive bedre, mere sikker til at gå inden om køerne langs hegnet for at dreje dem til mig.
   Sidste træningsgang lavede han et ca. 30-50 m. udløb og fetchede dem fint til mig - og efter nogle forsøg gik han mellem køerne og hegnet for at komme til deres hoveder. God dreng! Tror han er ved at blive en helt kvæghund efterhånden!

... måske skulle jeg også se om jeg kunne finde ud af at lave et HTM program???

Ellers så er det jo ikke længere sommer, men efteråret har sat ind lidt vel tidligt i år.
   Hundene er dog ligeglade, faktisk nyder de det lidt koldere vejr - og at træerne igen i år bugner med frugt ... eller det gjorde de, for jeg har en bande af firbenede tyveknægter, som faktisk prøver at klatre i træerne for at få fat i frugten! Resultatet er at al frugt er plukket i op til 1½ m. højde, men da der er tale om dværgtræer vil det sige så godt som al frugten i det hele taget!!!

mandag den 8. august 2011

ASCA prøver

DM i rally/lydighed er lige om hjørnet og efter en velfortjent pause fra LP træningen, byrde jeg være i fuld sving med træningen, så vi har en chance for at placere os i top5 som er/var mit drøm/håb.
14 dage røg pga. ASCA prøverne, ugen efter var jeg simpelthen for smadret – også kom der en temmelig dårlig nyhed, som ligesom fratog al lyst til overhovedet at deltage i DM. PT ved jeg endnu ikke om jeg tager af sted eller ej – uden træningen er chancerne nok heller ikke særlig store for at opnå top5.

… men så kan jeg jo bruge tiden på endelig at fortælle lidt om Sirius og mit ASCA eventyr :o)

Det har taget mig lang tid at finde modet til at bruge så penge på en konkurrence, men hyrdetræning hos Henning har givet mig så meget selvtillid til både mine og min hunds evner og da knægten jo ikke lige frem bliver yngre, tog jeg springet – selvom vi stadig mangler en MASSE træning på kvæg og han kun har prøvet ænder et par gange - for 3 år siden!

Jeg tilmeldte knægten weekend prøverne i Kroksbo, Sverige og 4-dags prøverne i Hösback, Tyskland knap en uge senere.

Sverige

Vi tog af sted meget tidligt fredag morgen, men de svenske toge er ikke et hak bedre end de danske og allerede ved det første (af 3) tog blev vi så forsinket at den oprindelig rejseplan røg i vasken og vi måtte finde alternativ transport :o(
   Kors jeg var træt da vi ankom kl. 7 om aften (2 timer forsinket) og skulle rejse teltet!

Jeg havde tilmeldt knægten i 3 prøver om dagen, en på hver slags dyr. Synes det var mere end rigeligt for vores første prøver.
   Dyrene var noget sværere end jeg forventede: Fårene løb så snart de så en hund, de var umulige at fetche og havde en trykzone på størrelse med halvdelen af prøvearealet. Kvæget derimod var tyre af mælkerace, de var forholdsvis nemme at flytte – den første dag i alt fald!… men løb i hver sin retning.

Lørdag
Vores første run var på ænder. Det gik OK, vi fik 79 point ud af 100 point (60 er påkrævet for en oprykning) og anden vinder af klassen, men kors hvor var jeg nervøs, så meget at jeg faktisk nær besvimede da jeg kom ud :o(
   Vores run på får gik meget bedre, selvfølgelig var der lidt nerver, men ikke mere end jeg kunne handle fornuftigt og nyde at arbejde med min hund. Vi fik så meget ros for det run af dommeren og vandt også klassen med 94 ud af 100 point.
   Nerverne var også helt under kontrol ved vores kvæg run. Jeg havde besluttet at hjælpe knægten så meget han havde brug for. Han var også lettere utryg ved de store dyr, men det lykkes os at få de tre tyrer til at gå i nogenlunde samme flok hele banen rundt og vi vandt faktisk klassen med 79 point.
   Om aftenen ved præmieoverrækkelsen blev han ligeledes hædret med HIT started – High in Trail, dvs. den hund som sammenlagt er bedst i Started klassen.

Søndag
I dag var nerverne (næsten) helt under kontrol. Ænder gik fint, de gik stille og roligt hele banen rundt og vi vandt klassen med 92 point.
   Vores anden run var på kvæg. Det blev i midlertidigt udsat et par timer, da en anden deltager kom i vejen for en flygtende tyr og måtte på hospitalet. Det gik ikke helt så godt som dagen før: en af dem nægtede at forlade hjørnet ved takepennen og en løb som bare pokker. Vi fik to gennem første forhindring, men måtte droppe at få dem resten af banen igennem. Æv! 63 point og ingen oprykning.
   Sirius havde mistet noget energi til vores run på får. Vi fik dem igennem med 83 point og vandt klassen, men det var dog ikke nær så pænt som dagen før … men wohooo hans første to hyrdetitler var i hus: STDsd!
   Til vores overraskelse blev Sirius igen denne aften tildelt HIT started!


Jeg har desværre ikke særlig mange billeder af ham arbejde. Dette er en af de eneste fra prøverne

Tyskland

1½ dage fik vi hjemme før vi atter skulle drage afsted mod hyrdeprøver

Togturen var ganske forfærdelig! For det første var den lang, for det andet kan de tyske jernbaner heller ikke overholde en køreplan og for det tredje har de tyske konduktører ikke en klap forstand på deres egne kørerplaner!!!
   Resultatet var at jeg – igen! – måtte finde alternativ transport og så blev jeg ikke mindst  sat af på en no-name station af en … undskyld … inkompetent tysk tog konduktør, hvor der stik mod lovet, ikke kørte flere tog den aften!!!
   Jeg fandt dog vha. tegnsprog med en stationsforstander, som ikke kunne engelsk, et nattog som kunne tage mig med … og midt i min elendighed midt i mørket i det bayerske bøland, så jeg orientekspressen kører forbi.
   Ved midnatstid kunne jeg endelig sætte mit telt op på skråningen ved trail arealet.

Jeg var MEGET træt torsdag morgen, men min dejlige dreng er bare en fantastisk hund, trods vores frygtelig rejse og kun et par timers søvn, så var han bare klar til at arbejde som altid.
   Det bliver måske for meget at gå i detaljer med alle runs. Fårene var generelt meget nemmere end i Sverige idet man kunne fetche dem og køerne havde meget bedre sammenhold, til gengæld var de en del tungere at flytte.

Banen torsdag og fredag var, for får og køernes vedkommende, den nye ASCA bane E, som er en hel del sværere end de gamle baner, dels fordi alle forhindringer er placeret frit på banen og ikke langs hegnet og dels pga. den såkaldte albue-forhindringer.
   Jeg havde valgt at rykke Sirius op i Open får og ænder, men vi forblev i started cattle eftersom vi kun fik en oprykning på køer i started klassen i Sverige.

Torsdag vandt han fårene med 105 point ud af 125 mulige og blev nr. 3 på ænder med 99 point. Desværre kunne vi ikke få køerne ud af hjørnet og fik dermed ikke vores anden oprykning i started cattle. Øv!
   Fredag fik vi anden oprykning på både ænder og får, med henholdsvis 112 point og første vinder og 108 point og anden vinder. Kvæget gik super godt, faktisk ”glemte” jeg at det var started klassen og kom til at gå open banen med dem, men bedst af alt: knægten var så på og ikke spor bange for dyrene. Han gik direkte til hovederne, havde power nok til at vende i fuld fart … og han fetchede (til publikums forbavselse) faktisk til mig. Det blev til 87½ point (massere af ros fra dommeren) og vinder af klassen, en fin oprykning som desværre bare ikke kunne bruges til noget, da den var under samme dommer som den første oprykning vi havde … men Yes alligevel, to nye hyrdetitler var i hus OTDsd!!!

Lørdag og søndag var det igen ”de gode gamle” ASCA baner, men jeg havde valgt at prøve advance får og ænder.
   Vores første run lørdag var på ænder. Vi kom banen igennem, med lige nok point til en oprykning (89 point)  … men for pokker, endnu engang var jeg ved at blive overmandet af de forbandede nerver da jeg kom ud. Kom vist også til at gøre flere nervøse da jeg var ved at besvime :o(
   Da det var vores tur til fårene var jeg stadig nået nervøs, men jeg kunne kontrollere det rimeligt og vi fik et rimelig pænt run med 101 opnået point, en fin oprykning og en fjerdeplads blandt lutter garvede WTCh.
   Køerne gik rimelig fint og med opnået 86 point og anden vinder af klassen, var titlen STDc endelig i hus. Yes!!!

Søndag lavede han et rigtig flot run på får, fik 115 point og blev tredjevinder, kun overgået af WTCh. der har konkurreret i denne klasse i årevis! … og wohooo ATDs var hjemme!!!
   Ænderne gik derimod af h… til, han var slet ikke interesseret i dem og jeg kunne ikke finde ud af at placere ham korrekt. Det blev derfor ikke til nogen oprykning.
   Mht. køerne så havde jeg valgt at rykke ham op i open – og det gik fantastisk! Vi fik stor ros for dette run, ikke mindst for centerpennen. Flotte 110 point blev det til og første vinder.

Så status fra tyskland var:

· 10 x oprykning
· 4 x 1. vinder
· 5 x øvrige placeringer

og ikke mindst hele 3 HIT samt  HIT open over hele prøven!!!

Jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt af min dreng. Han fik simpelthen også så meget ros af begge dommer … faktisk fik vi en invitation af den ene dommer, til at komme til USA og træne/bo hos hende.

Det er helt sikkert at vi skal af sted, så vi kan prøve at få de sidste oprykninger mod hans WTCh. - på et tidspunkt når finanserne igen tillader det

Sirius med sine erhvervede bånd fra Tyskland

fredag den 29. juli 2011

Sommer-træning

Ja, jeg har vist ikke været så flink til at updatere bloggen på det seneste.

Tiden er gået gåturer i det dejlige sommervejr - eller i alt fald mellem regnbygerne :o) - og min dejlige nye hest.

Lysten til at træne lydighed har ikke været så fantastisk høj det seneste stykke tid, formen skulle ellers holdes vedlige og vi skulle også gerne videre i systemet på et tidspunkt, men lysten til LP er ligesom lidt fordampet i øjeblikket.

Tilgengæld har vi fået gjort lidt ved hyrdetræningen. Med Sirius har jeg primært koncentreret mig om kvæg. Det ordentlige spark han fik i forårets klinik har gjort ham noget mere opmærksom på de store dyrs bagben, men han går stadig bekymrende tæt på, han er stadig også meget "bekymret" for at gå inden om. Han bliver bedre for hver gang han er på køer, men der er stadig meget arbejde endnu. Det er også klart at vores drivning på får, ikke er helt så god som jeg gik og troede, så det skal der ligeledes arbejds mere på i fremtiden.

Ronja og jeg er også begyndt hyrdetræning efter en meeeeget lang pause. Vi har ikke rigtig kunne finde melodien sammen, for at sige det hudløst ærligt, har hun taget r.... på mig og jeg mistet kontrollen og lysten til hyrde med hende. Under Hennings vejledning er vi dog ved at finde tonen sammen igen, selvom der nok går lidt tid før jeg tør stole helt på hende.

"Stol lidt mere på din hund" - det synes at være en fællesnævner for hyrdning og en lidt andet andet træningsgren som vi , dvs. Ronja og jeg, har praktiseret i løbet af sommeren: agility.

Jeg har været så heldig at få par enetimer hos Lone Sommer. Utroligt lærerigt. Lone er en utrolig inspirende lærer - og tålmodig!!! Følte mig godt nok lidt dum engang i mellem, der stod man og prøvede at suge alt til sig og kopier præcis det samme - blot for at gører det helt forkert!
  Vi blev introduceret for stakit og ketchup-vendingen (alias ketchker) ... og ikke mindst stol-på-din-hund-og-løb-som-bare-f.....

Kors agility er svært! - og hårdt!




I slutningen af Juli debuterede Sirius og jeg i ASCA hyrdning. Det vil jeg fortælle om næste gang

torsdag den 30. juni 2011

Vi har fået et nyt familiemedlem

Denne blog er selvfølgelig dedikeret til mine hundemæssige aktiviteter ... og det vil den i fremtiden selvfølgelig også blive brugt til.

... men jeg er så begejstret for at kunne byde endnu et medlem af familien velkommen, at jeg synes jeg vil dele det med Jer, også selvom der vist skal en ualmindelig god velvilje til, at kunne overbevise nogen om at hun tilhører hundefamilien.

Må jeg have lov til at præsentere:

Fazatje:


Det var bestemt meningen at jeg skulle have hest igen i nær fremtid, dog ikke lige nu og her, men jeg så hende på en hjemmeside og noget fangede mig og "pludselig" sad jeg i toget på vej til Sønder Jylland for at se på en lille skimmel araber hoppe.

Jeg må indrømme at jeg var lettere nervøs. Det var 10 år siden jeg sidst havde siddet på en hest og det drejede sig om rimelig ung hoppe.

Ville hun være for "varm"?
Ville jeg kunne huske noget som helst?

... men hun var bare så sød ... og en-to-tre sad vi hjemme i hendes ejer stue og skrev papirer under og overførte penge ... også var jeg hestejer igen!!!
   Jeg glædede mig som en lille unge til juleaften til hun kom hjem, men jeg tror vist først gik rigtig op for mig at der igen var en hest i mit liv en uge senere, da transporten med hende ankom til Hundested.

Jeg glæder mig meget til at lære hende bedre at kender og håber vi får os nogle dejlige rideturer i naturen.
Håbet er også at hun må sigt skal have nogle små smækre-lækre OX føllebasser.

En stor tak til Mia for at lade mig købe "lille fims".

mandag den 27. juni 2011

Totalt kulret AG fræser!

Som skrevet i sidste indlæg så var sidste weekends LP aflæggelse præget af en Ronja, der var lidt væld rigeligt gang i - og som der af "kom til" at indlægge lidt tant og fjas i de ellers så kendte øvelser.

I denne weekend stod den så på klubmesterskab i den agility klub jeg pt. går til "træning" i.
   I den normale træning er Ronja ikke ligefrem præget af den store entusiasme (til forskel fra træningen i KAF) og er derfor normalt ikke så så svær at styre. OK Ok, hvis jeg skal være helt ærlig - og det skal man jo -, så kan hendes selvstændighed måske til tider gøre det lidt vanskeligt for os, at blive enige om hvad for en vej vi skal. Jeg er en totalt handlings-idiot og hun synes samtidig at mine "anvisning" kan være fjollede og ligegyldige LOL
   Any way, til klubdagen var rysterøven i særdeles godt humør, måske fordi folk for en gang skuld havde deres hunde i snor og der var ro på pladsen? Jeg sætte hende af, går ud på banen (en nem klasse 1 bane), giver hende release signalet ... og min "lille" primadonna ryger afsted med en fart som er de hurtige BC værdige. Behøver jeg sige at jeg var laaaaangt bagud min hund allerede efter de 3 første forhindringer! Hendes 2o2o på bommen fungerede heldigvis, men herefter .... tja hvad kan sige? ... der var vist bare tale om en stor blå hund, der fuldstændig havde glemt at der også er en  handler på banen når man løbe agility. Hun var bare helt berystet at at fløje rundt i en forrygende fart.
   Anden gennemløb gik bedre, dog missede hun en 2o2o (men tog pænt feltet) og mistede vi igen indgangen til slalommen (har aldrig prøvet den direkte efter tunnel hvor hun skyder hun som en kanonkugle. Den bestod også kun af 4 pinde?).
   Men kors i hytten hvor jeg synes AG er svært. Jeg tror s.. aldrig jeg lære det!!!

Jeg har ikke nogen billeder fra dagen, så I må nøjes med et fra slalom træningen i haven :o)

onsdag den 22. juni 2011

Ronja festabe

Jeg har et luksus problem: Min hund elsker at gå til prøve!

Når jeg tager hende ud af bilen og hun opdager vi skal til prøve, så tæsker hun rundt og piver.
   Nå vi sidder og venter på at skal op (det vil sige holder sig klar ved ringsiden), så ruller hun rundt, fedter sig ind på mig og piver af bar iver ... og når vi så går ind, så eksplodere hun næsten i bar iver og arbejdsglæde.
   Desværre er det bare ikke altid det jeg gerne vil have hun skal lave, som hun også gør. F.eks:

Vi ankommer til prøve i Albertslund lørdag. Tøsen er bare såååå glad og hvem er dommer, det er Hans Ove. Ronja eeeelsker Hans Ove .... EDIT efter søndags prøve hvor Erhard er dommer: hmmm, rettelse Ronja eeellsker vist bare alle dommer LOL ...
Da jeg endelig kan overtale prinsessens om at vi skal arbejde og ikke nusse med dommere, så er hun bare så med på ideen.

De første 3 øvelser går smukt, men så kommer vi til stillingskifte, oh dear oh dear.
Hans Ove er godt nok "ond" og lader os godt nok vente længe mellem skifte (ca. 5 sek.) og hvad gør mit party-dyr? Jo, hun beslutter sig da for at tilbyde en f..... masse stillingskifte, for det kan jo ikke være rigtig at vi ikke skal lave noget. Skal lige siges at hun indtager pænt positionerne, da jeg beder hende om dem.
Lektie lært: drop frivillig adfærd et par uger før en prøve og arbejd med stimuli kontrol, så hunden ikke tror at de længe pause hvor jeg står og glor betyder at den skal tyde adfærd selv.

... også lavede hun også lige to meget "sjove" ting, hun aldrig har gjort før:
  1. Hun spytter genstanden ved næseprøve-søg ud ved mine fødder!!!! For pokker Ronja altså, hvad skulle det gøre godt for!
  2. Hun rejser sig før min sit kommandou fællesdækken. Det har vi ellers kørt super meget stimulikontrol på, men jeg må jo på hesten igen.
Men kors hvor er jeg glad for en hund, som er så glad for at gå til prøver ... og jeg er faktisk lidt stolt af mig selv.
Jeg har arbejdet så meget med selv mht. mine forventninger til at gå til prøve.
Jeg er begyndt - undskuld jeg lige skriver det lige ud - at skide på hvad folk egentlig synes om mig og min prøveaflæggelse og koncentrere mig om hvad der faktisk betyder noget: mig og min hund - og intet andet.

tirsdag den 14. juni 2011

Der er en ny stjerne på himlen ...

Jeg ved, det er meget længe siden jeg sidst har fået blogget, men det har der været grunde til.

Det var faktisk min intention at skrive lidt om alle vores dejlige vandreturer for et stykke tid siden, men blogger.com har været nede et godt stykke tid. Så detaljerne herom må vente til en anden god gang :o)

Det sidste stykke tid må jeg så også indrømme, at jeg slet ikke har haft lyst til at skrive noget på bloggen, men livet går videre og tingene bliver lettere når de kommer lidt på afstand.

Sagen er nemlig, at min højt elskede lille musling, bedre kendt som Emmy, er gået bort :o(

Hun fik konstateret kræft i januar og dyrlægen gav hende et par måneder at leve i.
   Operation blev ikke anbefalet da, det sad et meget uheldigt sted og jeg ville heller ikke lade hende gennem gå en omfattende og smertefuld behandling bare for at forlænge hendes liv ½ år. Hendes resterende tid skulle derfor bare gøres så behagelig så mulig.

Emmy viste dog ikke nogen større tegn på at være syg, hun var frisk og glad og spiste godt.

I maj begyndte det så at knibe for hende at gå med på selv de korte turer (3-4 km.) og et par uger senere begyndte hendes glade væsen af svinde lige så stille.
Jeg ville nødigt indrømme det, men jeg kunne godt se at nu var det ved at være tid.

Men sådan en beslutning er vanvittig svær at tage: hvornår skal man "dømme" sin bedste ven til døden?

Tirsdag den 31. maj begyndte appetiten så at svigte, men efter samråd med dyrlægen skulle jeg se tiden an. Det kunne jo være varmen (det var hot!).

Jeg så tiden an og så tiden an, observerede hvert et skridt og hvert et åndedræt hun tog.

Torsdag morgen oprendt.
   Det var tydeligt at hun ikke synes livet var dejligt længere. Hun var ikke længere min glade musling, men en tom skal. Den hårde beslutning blev med vemod taget, næste morgen ville jeg ringe til dyrlægen (torsdag var en heldigdag).

Når jeg tænker tilbage så kan jeg godt se at der var tegn jeg skulle have været mere opmærksom på: hun logrede ikke da jeg kom hjem fra en udflugt med de andre hunde torsdag eftermiddag og jeg kunne næsten ikke få hende ned af sofaen om aftenen da jeg skulle spise.

... men da hun skulle natte-luftes var det tydeligt, at det var helt galt med hende. Hun væltede simpelthen rundt som var hun sk... fuld.

Efter en kort samtale med vagtdyrlægen (som var selv samme dyrlæge jeg havde snakket med tirsdag) kørte min mor, mig og Emmy til dyrlægen.

kl 2315 sov hun stille ind på dyrlægens bord - hun havde ikke rykket sig en mm. fra den stilling hun var blevet lagt i.


Den efterfølgende tid har været utrolig hård for mig og jeg savner hende i skrivende stund stadig så utrolig meget.

Jeg vil altid mindes hende som den dejligeste, blideste, kærligeste og bare helt igennem vidunderlige vovsepige, der allerede som lille sort uldtot vandt mit hjerte som ingen anden har gjort.

Hvil i fred lille musling


søndag den 8. maj 2011

En weekend i lydighedstegn

Hjemvendt fra en weekend i lydighedsnavn, tilfreds, træt og temmelig branket.
   Egentlig utrolig så træt man kan blive af at sidde og glo en hel dag! Det skyldes nok de elendige nerverne, som der desværre var en hel del af især søndag. Når man hele dagen bliver holdt oppe af adrenalinen der pumpe rundt i kroppen, så mærkes i stedet en fæl udmattelse når man har været oppe og endelig kan tage den lidt med ro igen.

Jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. For det første fordi vi har, som nævnt, ikke fået trænet noget særligt siden Ølstykke, men også fordi ikke blot Ronja, men samtlige tøser er i løbetid! Huset er deraf en smule kaotisk i øjeblikket og tæverne en smule oppe og kører. Det ville også blive spændende at se hvordan tøsen ville klare et todagesarrangement, ikke mindst når hun nu pga. løbetid først kunne aflægge prøve når samtlige hunde havde været oppe.

Lørdag gik det måske ikke helt som ønsket.
   Tøsen lavede et rigtig flot program, med kun en smule skønhedsfejl - lige indtil sidste øvelser i alt fald. Lykkelig og fro besluttede hun nemlig at aflevere en næsepind uden kryds på! Resultat: et pænt rundt nul inkasseret ved kasse nul. Æv!
   Det kunne derfor ikke blive til mere end 157½ point, men stadig med førstepræmie og tilmed en blå roset som anden bedste hund på dagen.
   Selve prøveaflæggelsen synes jeg gik OK, selv både dommer og prøvedeltagere vist synes at DKK’s bestemmelse om at prøveprogrammet skulle deles mellem to dommer var lidt træls!. Generelt synes Røvertøsen virkede en smule pylret/hænget og forsigtig i forhold til hvad hun plejer at være, både inde på banen og uden for banen, men det har sikkert været et udslag af løbetiden … og så var hun meget interesseret i klap og kæl. Hun var i alt fald helt forelsket i Hans Ove (den ene af dommerne) LOL

Søndag var tøsen ikke nær så pylret, stadig mægtig interesseret i at blive klappet af alle, men til gengæld var hun temmelig gnaven overfor andre hunde :o(
   Selve prøven gik bedre. Der var lidt skønhedsfejl og også lidt sløseri her og der, men ellers lavede Ronja et hæderligt program … og hun kom hjem med den rette pind i dag. Yes!!!
  176½ point og vinder af klassen blev det til :o)

… og her et lille billede af super tøsen, men weekends ”høst”

mandag den 2. maj 2011

På den igen ...

Mandag eftermiddag ... der er kun lidt over en uge til Hillerøds store internationale arrengement, hvor Ronja er tilmeldt begge dage.
Det bliver spændende dels at se hvordan hun takler et to-dags arrengement og dels hvordan det vil gå i det hele taget.

For det første er hun i løbetid.
   Nogle tæver bliver påvirket, andre ikke. For at være ærlig så er jeg ikke klar over hvordan hun påvirkes træningsmæssigt. Pinligt at sige, men til mit forsvar så går hun kun går i løb ca. en gang om året og Hillerød er jo lidt mere end en almindelig trænings situation.

En anden ting er selve træningen.
   Jeg fik ikke trænet det jeg byrde op til Ølstykke pga. min mors sygdom og selv om det gik godt her, så skal man ikke hvile på laurbærene eller hvordan det nu staves ... men jeg har faktisk ikke fået trænet noget seriøst LP siden Ølstykke heller! Har simpelthen ikke haft overskud til det, den øverste halvdel har været alt for optaget af langt mere alvorlige ting ... og som man siger "man skal ikke træne, når man er i dårlig humør".

... men nu må vi se hvordan det går. Håber det bedste, men regner ikke med en Ølstykke success igen - og det er jo hunde vi har med at gøre, ikke programerede roboter!

Siden sidste update er Ronja og jeg startet op til AG træningen igen. Yes!!!
   Mine forventninger til træningen i klubben var dog ikke sky høje i forhold til KAF og deres kvalificerede undervisning. Hvilket måske også var godt.  Tøsen var træt og ugidelig og jeg egentlig ikke særlig oplagt til det. Træningen var som forventet også langt fra hvad vi plejer. F.eks. er vi ikke vant til fri leg inden træningen og selv om jeg ikke har noget imod fri leg, kommer Ronja ikke til at deltage i dette. Kald mig firkantet og nørdet, men jeg synes hun skal gemme sin energi og koncentration til selve træningen - så kan fri leg komme bagefter.
   Træningen foregår også efter helt andre principper end vi benytter, blandt andet andet med en del lokning som jo er stort fy-fy i min træning :o). Ord/begreber som free-shaping, 2x2, 2 on 2 off, grategames mv. og selv navnet Susan Garrett synes ingen at være bekendte med?
   Any way, jeg meldte mig også mere til træningen fordi jeg har brug for at komme et sted hen og træne på de forhindringer jeg ikke selv har "mulighed" for have hjemme i haven - og da jeg er en totalt ged til handling og handlingstrategi, kan jeg med garanti for nogle gode input her! :o)

Regner også med at få lidt mere gang i de "ude-af-huset-hunde-aktiviteter" snart.
   Min mor bliver udskrevet fra hospitalet i dag, men selv om hun er ved at komme sig oven på hendes store operation, så går der endnu noget tid før hun har energi nok - og det hele er helet tilstrækkelig sammen - til at hun kan tage sig af sine hunde igen. Tiden vil også vise hvor slemt hun vil være påvirket af den oblikatoriske "efterbehandling" der følge de næste måneder.
   Lidt positivt er det dog at hidsigproppen Echo har fundet et super godt hjem. Så et stort tak til Kisser.

fredag den 22. april 2011

En ordentlig tur ...

Her om foråret når graderne begynder at snige sig den rigtig vej op af termometeret, lyset begynder at vinde over mørket og solens livgivende stråler vækker naturen til live igen efter vinterens dvale, ja så begynder lysten til at pakke den store vandrerygsæk, svinge den på ryggen og atter vandre ud i naturen at spire frem.
   Mit "komfort-gen" er dog for stort til at jeg endnu gør alvor af denne brændende lyst, nætterne er simpelthen for kolde endnu. 10 + er min normale "smerte-tærskel". At jeg sidste år i november overnattede to nætter i det fri med grader på den anden side af frysepunktet, var simpelthen kun af tvingende nødvendighed, idet min pengepung ikke ville godtage overnatning et mere komfortabelt sted som et hotel. Det er vel ikke nødvendigt at sige at hverken jeg eller min hund synes særlig godt om det :o) - særligt fordi mit udstyr ej heller er gearet til sådanne overnatning (kun 3 sæsons).

Mens vi venter på at tiden/temperaturen bliver moden til fler-dages turer i det fri, så må vi "nøjes" med halvdagsturer ... men det nu altså også skønt!
   Formen trænger også til en grundig fin pudsning før der smækkes 20-25 kg. på ryggen flere dage i træk. Vinterkulden og mørket indbyder ikke rigtig til de lange turer og forårets træningen har pga. uheldige og uforudseete begivenheder ikke været mulig ... men nu skal det altså være, hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om vandreturer til sommer!

Onsdagen før påske tog jeg mine hunde (dog minus Emmy, som ikke længere kan gå så langt) og min mors hund Lyssa, som jeg gennem de seneste par måneder har passet (Padmé fik lov at gøre Emmy selvskab hjemme), med på en 12 km. lang gåtur i "nabolaget" dvs. Hundsted tur/retur via Amagerhuse og Lynæs havn - inklusiv fri-leg i mosen ved Ullerup skov og stranden ved Lynæs havn samt ikke mindst sightseeing i Lynæs havn. Kors i hytten hvor de nød det!

Langfredag. Jeg manglede en kaffefløde til aftensmaden og da jeg havde sådan en lyst til at gå en lang tur i det fantastiske vejr, tænkte jeg "hvorfor ikke købmanden i Liseleje?" ... og således ske.
   Jeg pakkede vand i en rygsæk og kl. 0845 begav vi os de 9½ km. afsted mod Liseleje - selvfølgelig af den smukkeste rute:
Kighavn, af stien langs vandet til Nødebohuse og selvfølgelig ad cykelryten gennem sommerhusområdet ved Haldstrand til Liseleje.
   Det var 4 trætte men glade hunde som atter var hjemme lidt over 12.

Desværre er jeg en ged til at huske kameratet :o( Skal nok prøve at huske det næste gang. I må derfor nøjes med et billede af de 3 store på sommerens vandretur på Bornholm - totalt udasset efter en dagsmarch på 25+ km.

søndag den 17. april 2011

On cloud nine

...er et amerikansk/engelsk udtryk som betegner tilstanden af saglig/opløftet lykke. Et udtryk som er ganske godt rammende for mine følelser efter dagens LP prøver i Ølstykke, både mht Ronja og Sirius's præstation i ringen men også med mig selv!

Ronja havde sin debut og jeg må indrømme at der var nerver på. Lige inden jeg skulle ind, fik jeg et anfald af voldsom kvalme pga. nerver, men ... yes! ... det lykkes mig at få nerverne under kontrol og gå i ringen med bare en hær af kontrollerede sommerfugle der flaksede i ordnede formationer!
   Pga. min mors (chaffør og træningspartner) langvarige og voldsomme sygdom har det som nævnt tidligere ikke været os muligt at komme nogen særlige steder for at træne, så jeg var mildest talt spændt på hvad Ronja ville sige til at "træne" et helt fremmet sted, med en dommer og hans kommandoer til mig og ikke mindst "træne" et så hektisk sted, med så mange hunde tæt på!
   Der blev derfor fundet et fredeligt sted ... troede jeg, for pludselig blev vi invaderet af hele to træningshold med hunde som ville overvære prøverne - og de gik godt nok tæt på, med deres hunde som af deres ejere fik leg at lege sammen lige op af ring siden!!!
   Any way... flere ville nok mene at jeg ikke byrde have noget at udsætte på Ronjas præstation med hendes opnåede point, men selvfølgelig var der et par små ting jeg ønsker bedre:

Tandvisning: 10
Ronja misser det første håndtarget (ikke del af øvelsen, men den måde jeg gør det på).

Lineføring:
Flagre i en vending.

Stå:10
Hun stiller sig noget skråt.

Spring: 10
Hun er stadig ikke ligeudrettet over springet.

Stillingskifte: 10
OK

Indkald: 10
Kunne godt have tænkt mig en mere eksplosiv start

Næseprøve: 10
Kunne godt have tænkt mig større fart i indløb.

Fællesdæk: 10
Hendes neddæk var en smule skråt og lidt trægt, hun rejste hovedet en andelse på dommerens kommando.
Helhed: 10

Total: 179 point ud af 180

Selv om der var et par skønhedsfejl, må man vist sige at Ronja's debut var en ubetinget sucess!!!

... og her er min "lille" arbejdsbi så med sin første erhvervede pokal og roset :o)


Jeg havde meldt Sirius til i LP3, ikke fordi jeg ønsker at optage hans LP karriere, men for at afslutte den faktisk!
   Resultatet blev en lille anden præmie ... og nogen finder det måske underligt at jeg kunne blive totalt glad i låget over dette resultat ... men:

Den stive elite-etikette, mine hæmmende konkurrence-nerver og min rigtig uheldige og uretfærdige vane med at blive påvirket og irriteret hvis noget går galt, har totalt frataget knægten al lyst til prøver :o(
   Mit mål var derfor "blot" at komme igennem en officiel prøvesituation, hvor jeg havde overskud til ham og han var glad og nød at arbejde sammen med mig ... og det lykkes over al forventning!!! Knægten var et stort fjollehoved hele dagen og nød simpelthen at være sammen med mig både inde i ringen og uden for. Nogen mener måske vi skulle være lidt mere seriøse i ringen, men vi havde en fest der inde og Sirius hyggede sig gevaldigt.
   Selvfølgelig kunne det have været sejt hvis han kunne være udtaget til DM og jeg indrømmer gerne at jeg havde et hemmeligt ønske her om. Det taget i betragtning gør mig ikke mindre stolt af mig selv, at jeg blot kunne sige "pyt" til de 40 point mistet da knægten jublende lykkelig bare spænder derud ved min fremad kommando til feltet - også selv om det var i den forkerte retning han løb!

Så alt i alt har det bare været en super dejlig dag

... og tak til min mor som trods sin sygdom og afkræftigelse stillede op og kørte mig, så jeg kunne have begge mine hunde med til prøve (man må jo kun have én hund med i tog og bus).

søndag den 10. april 2011

Kun en uge til ...

... Ronja og min debut i LP ringen!

Næsten en hel uge og jeg er allerede nervøs. Pokker tage de nerver altså.
En bekendt sagde, at det jeg oplevede nu var blot angsten for at blive nervøs - og det tror jeg hun har helt ret i, men det gør det ikke sjovere alligevel.
Jeg er selvfølgelig nervøs til eksamer mv. men LP prøver mv. er langt langt være. En ting som jeg ved er årsagen til min store (og hæmmende) nervøsitet ved hundearrengementer er dels præstationsangst som ved alle andre prøver hvor man skal præstere noget foran andre, men det er især det uforudsete element, som gør sig gældende når man har med dyr at gøre. Jeg har svært ved agere hensigtsmæssig hvis hunden pludselig gør noget uforventet, jeg gør ligesom kold og lader det blot ske istedet for at handle og rette fejlen for den når at blive katastrofal :o(

Så kan man jo spørge sig selv "hvorfor i alverden gør du det så!"
Godt spørgsmål egentlig, men meget af det hænger sammen med at jeg faktisk er en lud doven person, der ikke kan tage mig sammen til at træne hvis jeg ikke har et mål med træningen - jeg har det faktisk bedst med en deadline hængende over hovedet.

Hvordan går det så med træningen? Er vi klar til at starte til prøven?

Synes stadig en del skal finpudset, f.eks. dækker hun stadig skævt, hun vil kun trave med noget i munden mv., men i det store og hele ville jeg for et for et par dage siden have sagt: "Vi er ved at være klar", men så ....
  1. i fredags rejste hun sig i "fælles" dækken!!!! Dælmer om hun ikke for første gang nogen sinde sætte sig efter 20 sek.!!!
  2. jeg har først fået sat linen på og trænet line-føring med line for et par dage siden. Virkelig dumt! Af en eller anden grund går hun knap en ½ kropslængde foran mig med linen på????
  3. jeg har ikke fået trænet andre steder end i haven og på den nærliggende sportsplads
  4. vi har ikke fået trænet med prøverleder
De to sidste nævnte faktorer skyldes blandt andet at jeg ikke har kunne komme nogle steder og træner.

Min mor og faste hundechaffør har gennem de seneste par måneder været meget syg, så syg at hun ikke har kunne køre mig nogle steder og tilmed så syg at hun ikke har kunne tage sig af sine hunde. Dem har jeg derfor passet.
Det har bestemt kunne mærkes på tiden og ikke mindst energien og motivationen. Det er ligesom at den daglige røgt og pleje, aktivering og ikke mindst motion af 7 aktive hunde har suget motivationen til at træne LP ud af mig :o(
Der er derfor ikke blevet trænet nær det jeg byrde - især ikke op til en prøve.

Blodspor har jeg derimod fået startet lidt på og Sirius har nu prøvet det en håndfuld gange. Synes han har får meget fart på selve sporet og kan deraf være lidt sløset, men i det store og hele er det noget han kan lide og faktisk viser rimelig gode takter i. Det er et par uger siden han sidst prøvede, men der gik han da et 300 m. langt spor, 3 timer gammelt og med 2 vinkelrette knæk.
Ronja har kun prøvet et lille begynderspor en enkelt gang, men med stor success: fuld koncentration og opsøgte hver bloddråbe! Det skal hun bestemt prøve igen, når jeg får lidt mere tid.

Ronja og jeg har også - endelig - fået set lidt nærmere på vores 2 x 2 træning - og jeg kan hilse at sige det går super!
Der skal selvfølgelig trænes en del indgange endu, men Super tøsen slalommer nu gennem 6 pinde!!!
Næste skridt er store sikkerhed i indgange. Venstre indgange mestre hun godt og vel fra alle vinkler, dog er sikkerheden "kun" nær de 80% over 120 grader, mens højre indgange kniber over 90 grader.
Derudover skal hun vænnes til at jeg kan løbe ved siden af hende ved højrehandling (venstre er OK), ligesom at jeg er foran hende.
Først da vil jeg sætte de næste 6 pinde på (... læs: en undskyldning som bunder i at jeg faktisk kun har 6 pinde LOL).

Vi kommer desværre nok ikke afsted til AG træningen dette halvår heller pga. manglende mulighed for transport, så vi må jo prøve at få det bedste ud af det her hjemme.

... men først og fremmest er der lige vores debut i LP på søndag!

mandag den 21. marts 2011

Update på lille Emmy

For et stykke tid siden udtrykte en forundren over at jeg omtalte Emmy, så jeg ville lige give en lille update.

Emmy er her stadig :o)

For lidt over to måneder siden fik en beskeden at hun nok kun havde et par måneder at leve i, men jeg har heldigvis ikke kunne observere at hun har fået det værre.

Hun er lidt træt og stivbenet til tider, men hun er jo også oppe i årene og får faktisk ikke tilskud i form at glucosamin mv. som jeg nok byrde.
   De lange turer kommer hun ikke ud på længere af hensyn til hendes hjerte, men hun har stadig ingen problemer med turer på omkring 4-5 km. og viser ingen træthedstegn eller tegn på ledsmerter herved, så det er nok "bare" lidt alderdoms stivhed som rammer hende fra tid til anden.

Knuden i halsen er der stadig, den forsvinder desværre nok ikke bare sådan, men hun forsøger knap så hyppigt at "kaste op hårboller" mere.
   Udover at hun som tidligere nævnt er blevet sat over på tørkost, så for hun fra tid til anden ekstra vitamin tilskud, især af D-vitamin, og så får hun nu dagligt mælkesyrebakterier og kelpasan, som er rig på jod. Tror det er sidstnævnte der har hjulpet.
   Jeg ved at kelp (tang) er rig på jod og fik den idé at det måske var en god idé at give hende tilskud af jod, nu når skjoldbruskkirtlen ikke fungerede som den skulle pga. kræft.

Jeg ved at hver dag er en gave med hende, men jeg tror ikke længere at hendes "udløbsdato" er lige om hjørnet som dyrlægen indikerede for 2 måneder siden :o)


torsdag den 10. marts 2011

Har dine hunde taget magten?

Lederskab, alpha, dominans mv. er begreber som flittigt bruges i store dele af hundeverden i dag ... hunden er kort sagt ude på at tage magten fra os mennesker.

Hmmmm ....

Indrømmet mine hunde må vist have magten hjemme hos mig.

Det første man gør så snart man har slået øjene op, er at lukke hundene ud. De har jo første ret, ikke?

Men de er stadig trætte, så jeg får lov at bruge et par timer på selv, inden kl. bliver 9 stykker ... men så er de også sultne og vil have morgenmad.

Så man bruger knap en halvtime på at fylde deres aktiveringslegetøj med morgenmaden, mens deres øjne borer sig ind i ryggen for at få en til at skunde sig.
Derefter samler man det hele sammen igen, vasker det af og sætter det på plads igen!

Så vil de ud og gå morgentur, også selv om det regner ... også skal de tørres rene og tørre igen, for ellers kan de jo ikke ligge i sofaen, vel?

... og endelig kan man få lov at spise sin morgenmad, mens de firbenede tager sig en kort morgenblunder

Men så keder de sig! Så op med klikkeren og ostetern og træne et par min.

... og mens de gumler kødben, så skal haven ordnes for deres .... hmmm ... visitkort, huset flyder med deres legetøj som skal samles sammen, tæpper skal vaskes så de kan ligge lunt og godt, marvbenene skal koges så de kan fyldes med kartofler og dåsemad.

Så er der lige tid til at træne en smule stillingskifte igen og frivillig plads ... inden de skal ud på deres længere eftermiddagstur.

Hjemme igen skal der liiige fjernes en masse snavs, de slæber det ind, men de har selvfølgelig folk til at fjerne det for sig. Endnu en af deres måde at vise hvem der har magten ikke?

Inden aftenmaden kan man lige nå at lave godbidder til dagen efter. Hvis de skal nedværdige sig med at udfører nogle tricks for mig, så skal der s.. også kræses op for dem: lam stegt i lammefedt.

Efter de har konsumeret deres aftensmad, er det tid til at slå mave ... også kan jeg få lidt tid til mig selv

Så ja, hundene har vist taget magten her i huset ... men jeg venter skisma stadig på at de så også får taget sig sammen og søgt et arbejde, så de kan tage skridtet fuldt ud og f.eks. sørge for at betale regningerne også!

torsdag den 3. marts 2011

Advarsel mod hunde-forum.dk

Jeg meldte mig oprindelig ind på dette forum, fordi det skulle være et hyggeligt forum, det var ialt fald administratørs ambitioner!

Lidet vidste jeg at det man skrev, tråde, sågar profiler som blev oprettet herefter blev betragtet som administrators ejendom!!!

Man kan således ikke selv slette tråde man har oprettet eller slette sin egen profil, næ det er op til administrators "gode vilje" - og jeg skriver "gode vilje", for det er bestemt ikke noget som er denperson der beskrider denne post forundt!

Denne person er åbentbart fuldstændig blottet for empati og medfølelse for sine bruger - og for mennesker uden for dette forum. Det anses ligeldes fuldt legalt at såre folk, tale grimt om folk - og hvis ikke er medlem af forummet så er det tilladt at svine dem til på det groveste!
   Selv om adskillige bruger henvender sig Admin, med ønske om at få slettet en tråd, netop fordi den såre en masse folk, så har det større interesse for ham at køre en tråd videre som har udviklet sig til en sæbeopera af værste skuffe.

Der har været kritik af hundegalleri.dk - men her er man i det mindste herre over sine egne ting, billeder som ord!

Hvis du har haft nogen intentioner om at melde dig ind på dette forum, så anbefalder jeg dig derfor at tænke det igennem meget grundigt inden du gør det!

lørdag den 19. februar 2011

Updatering klasse 1 træning

Vinterkulden har stadig en solid klo i danmark og mit kuldskære legeme har meget svært ved at komme uden for og træne lydighed ... men gys og gru, der er faktisk kun én måned til anmeldelsesfristen for lydighedsprøve i Ølstykke.
Det var her jeg trådte mine første hundeskridt, både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt og der er gået hen og blevet en tradition at starte til de prøver ... men jeg synes ikke rigtig vi er helt klar til konkurrence endnu, eller måske er det bare mig og mine frygtelig konkurrencenerver som allerede nu spiller mig et pus!

Status ultimo februar er:

Tandvisning:
Vi er så småt begyndt at tænke på at kæde, men Ronja er stadig ikke helt afslappet under øvelsen.

Lineføring:
Ronja flagre stadig lidt i vendinger.
2 skridt tilbage er jeg ikke tilfreds med; jeg kom til at træde ret kraftigt på hende og hun er derefter blevet lidt nervøs for sine poter når hendes klumsede fører begynder at bevæge sig den forkerte vej :o)
Fokus og følge køres endnu "kun" i pas på max. 25 sek. Generelt synes jeg hendes fokus er OK, men passene kan stadig være lidt svingende mht. fokus. Det sker også at hun får periodiske "hukommelsestab" hvor hun glemmer hun byrde gå ved på plads.
... også mangler jeg stadig at få linen på og træne med den!

Stå:
Hendes optag synes jeg mangler drive og jeg synes hun har det med at stille sig noget skråt, men ellers er den øvelse ved at være rimelig på plads.

Spring:
Den øvelse mangler vi en del på endnu!
Endnu er vi stadig kun ved frivillig udløb til target over springet.

Stillingskifte:
Den er næsten ved at være på plads.

Indkald:
Den er næsten på plads. Kunne dog godt tænke mig mere fart på hende

Næseprøve:
Der er stadig megen træning endnu. Hendes søg er stadig usikkert, vi er endnu ikke nået til optag og indløb med pinden.

Fællesdæk:
Den er så godt som færdig kædet og vi kører på pas op til 35 sek. - inde vel og mærke!. Hendes neddæk er dog undertidig stadig skråt og hun kan finde på at rejse hovedet når jeg kommer tilbage.
Vi har endnu heller ikke trænet som fælles-dæk, dvs. kun alene.

Så, som I kan hører så mangler der stadig meget, men hvis jeg fik taget mig sammen trænet lidt mere så byrde det være opnåeligt med en konkurrence-debut om 1½ måned!

Generelt set kunne jeg dog virkelig godt tænke mig en at træne sammen med - bare hver 14'ende dag eller noget.

tirsdag den 15. februar 2011

Iskold hyrdedag

Søndag temmelig tidligt begav jeg, min mor og i alt 7 hunde de 115 km. til Mullerup for at deltage i en en-dags hyrdeclinic.

For pokker det var koldt! ... men ellers var det en super hygelig dag og der var en sand fornøjelse at se alle de dejlige cattledogs i action! Kors det er dejlige hunde!

Jeg deltog med Sirius. Det er næsten et år siden vi har hyrdet og det var så fantastisk at komme igang igen. Tror også knægten nød det.
   Vi fik mulighed for at prøve at hyrde med camerouns. Det er et hurtigt, let får som er mere trykfølsomt end de fleste andre får og deraf kræver fint følen handling. Super sjovt!  Knægten fik en masse ros, både for temperament og hyrdning.



Min mor deltog med lille Echo. Hun er en rigtig lille hvirvelvind og lidt af en temperamentsfuld lille dame, men der er ingen tvivl om at hun har talent den lille tøs.

fredag den 11. februar 2011

Hvornår er det slut?

Disse tanker har de seneste dage rumsteret i mit hoved.

Jeg sidder og ser på min musling. Hun er tydeligvis ikke længere frisk og frejdig. Hun drikker mere, tisser mere, puster mere, hendes mave fungere ikke optimalt mere og hun er ikke så oplagt på at gå lange turer - så er det nu?

Men så er hun jo stadig den glade pige, som ruller rundt på gulvet og gøer gladeligt eller går mellem ens ben for en gang "numse-gnubberi-dans" og hun spiser stadig fint, som var det jeg skulle holde øje med i følge dyrlægen.

For fanden det er svært!

For mange år siden kørte en tv-serie som hed "hvis blot de kunne tale".

Hvor ville jeg ønske muslingen kunne tale og sige hvordan hun havde det - og fortælle mig hvornår hun synes det slut.

mandag den 31. januar 2011

Hyrdehund to the bone

Igår var jeg temmelig aktiv. Gik ialt 2½ time og fik trænet med de små ... men idag har jeg været lud doven og hunden har kun fået en tur på 45 og jeg har kun fået trænet lidt kvalitetsikring af dæk med Ronja.
   Dagen har primært stået på tv kiggeri, blandt andet Larry Painter på Animal Planet ... men jeg var ikke den eneste: en lille rød tøs viste særdeles stor interesse i den kendte hyrde


Larry Painter har studeret 1000'erne af hyrdehunde i sit liv ... men hvor mange hyrdehunde mon som har studeret ham? LOL

Hun var dog specielt iinteresseret i fårene. Min mors hund Lyssa er lige så interesseret, men da fårene løb ud af billedet løb den lille tøsen fluks "efter dem", dvs. ud i rummet og da hun ikke kunne finde dem der, var hun helt overbevidst om at de gemte sig bag fjernsynet LOL
   Hazel var dog ikke så dem at narre. De lodne dyr var inde i den underlige boks et sted.

Ja ja ... man skal da ikke sige at de ikke er hyrdehunde ... prøve at hyrde får i fjernsynet LOL

  

torsdag den 27. januar 2011

Træning af forskellig slags

Vejret har de seneste dage været fra helt tåleligt til pragtfuldt, næsten forårs agtigt og lysten til igen at vandre er begyndt at spirer frem. Med nattefrost ned til 10 grader er mit kuldskære legeme dog endnu for luksuøst indstillet til tanken om at sove i telt!
   Men det er såmen også helt OK, for formen er ikke hvad den har været og erfaring har vist mig at det ikke bare er peace-of-cake at smide 25-30 kg. på ryggen og så gå en 20-30 km. om dagen. Det kommer ialt fald til at avs i benene efter et par dage!!!
   Træning skal der til ... og det er vi, hundene og jeg altså, så startet på. Vi er begyndt at gå en 12-15 km. flere gange om  ugen og det skulle så gerne langsomt øges i længden + at der skal smides kg. på ryggen. Dels fordi de ekstra kg. giver ekstra tyngde og der dermed skal bruges ekstra muskelkraft på at flytte sig, men også dels fordi man skubber sit tyngde punkt fremad for at kompensere for de 30 kg. på ryggen og dermed belaster benene en smule anderledes.

Jeg brækkede min storetå sidste år i november og skisma om den ikke stadig  genere mig når jeg går langt :o( ... Bør/skal dog ikke brokke mig over smerter i en lille storetå. Tænkter i disse dage sådan på en god bekendt i det svenske som smadrede sit ben for over et år siden og som er frygtelig plaget af slemme smerter konstant. Sender hermed nogle varme tanker til dig Annette!

Det er lidt småt med billeder på min blog (undskyld!!!), så her er et taget af basserne på gåturen forleden:




Træningen på andre planer går også fremad. Vejret har gjort at haven nu er farbar = bundfrosen uden is, så træningen er flyttet uden for. Dog synes jeg det er for koldt til at være ude mere end ca. 10 med hver hund, men det er egentlig også OK. Er af den overbevisning af at hunden lære ikke mere at man terper rundt flere timer med - små intensive pas er meget bedre.

Crate games er efterhånden helt på plads med røvertøsen. Simpelthen super trænings-"værktøj" !!! Sirius mangler jeg desværre et bur af en ordentlig størrelse til.
   Med Ronja træner vi stadig dæk. Ved dog ikke om det er kulden eller hvad, det går i alt fald ikke særlig godt. Uden for kan vi lige komme op på 5 sekunders afdækning :o( Holder derfor en pause med det til vejret bliver lidt bedre.
   Ude har jeg derfor konstentreret mig om impuls og selvkontrol under fri-ved-fod og stå. Specielt under fri-ved-fod er røvertøsen f..... en rigtig supertøs!!! Stå kniber det lidt mere med, men jeg er dælmer også rigtig "led" ved hende - det er lige så hun står og dirre i iver efter mit klik og "go"-signal så hun kan løbe efter pivedyret LOL
   Her under er lige det seneste billede af min giraf: 57 cm. målte jeg hende sidst til !!!!!,  men det er intet andet end ben, vægten ligger nemlig kun lige over 20 kg. ... og forresten, hun er totalt i bikini på billedet. Hun STOR fælder i øjeblikket!



... og med Sirius, så er der virkelig gået hul på bylden!!! Det er stadigvæk bløde runde vendinger, men f..... om han ikke får møsen ind i vendingerne på højreside nu. YES!!!
   Vi er også begyndt at se lidt på rally champion øvelserne = aboslut ingen problemer for knægten. I rally er signalgivning jo også næsten ubegrænset.
  

onsdag den 19. januar 2011

Indetræning og konkurrenceåret 2011

Sneen er smeltet, graderne nået i det blå område igen og i skrivende stund sidder solsorten og sunger fra nabons træ.

Er det blevet forår?

Så heldige tror jeg desværre ikke vi er. Prøver derfor at undertrykke de forårsfornemmelser som er ved at spire frem. Sneen og frosten kommer jo nok tilbage på et tidspunkt - i alt fald i februar hvor vi plejer at få sne!

Selv om sneen og isen nu er smeltet, så er haven stadig ikke farbar - ikke hvis man vil have en græsplæne til sommer i alt fald. Træning er derfor stadig henlagt til soveværelset og stuen. SUK.

På nær en 3-4 dage hvor jeg ikke kunne bruge mine hænder pga. smerter, har jeg fået taget mig sammen og få trænet en smule indendørs hver dag .... men kors hvor har jeg været ved at opgive flere gange! Hvorfor?

Jeg har koncentreret mig om to ting med Ronja: neddæk og tandvisning.

Normalt får jeg aldrig taget mig sammen og trænet tandvisning, som jo er en af øvelserne til LP1, men Ronja er ikke meget for denne øvelse, så med hende blev jeg simpelthen nøden til at træne det .... men:
  1. Når hun ser en klikker begynder hun at savle, sådan rigtig savle - og jeg HADER savl og kan næsten ikke rører bare ved hendes snude :o( Havde også store problemer med at få trænet nose-target på hånd til Canis uddannelsen!
  2. Jeg har måtte dele tandvisning op i 2 dele som er trænet hver for sig: biddet og venstre side, som går rimelig godt - også den svære højre side. Den har jeg trænet først ved nose-target på hånd, derfor at jeg rører snuden, hendes mund, så løfter læber og vi er nu nået til en lille tandvisning. Når det er på plads så kæder jeg det hele sammen.
Den anden øvelse som jeg har fokuseret på Ronja, blev faktisk tilsidst til to øvelser: hendes afdækning. Enten så dækkede hun skævt ind foran mig, sprang baglæns og dækkede eller lagde sig ned på siden ... og tilsidst var jeg næsten højrød i hovedet af frustration!
   Så opdagede jeg ved et tilfælde, at det jeg troede var en pæn lige plads, faktisk var en temmelig skæv plads!!! Adddrrrr ... her har jeg gået og lært hende at sidde skævt i så lang tid!!! Så ind foran et spejl og så prøve at få røvertøsen til at forstå at plads skal være lige ved siden af mig.
   Da dette begyndte at komme på plads (er stadig ikke færdig med at finpudse det), så blev dækken pludselig også meget bedre. Er dog stadig ikke tilfreds :o/

Med Sirius har jeg prøvet at træne noget "hest", dvs. at han skal gå mellem benene på mig, samt "fod" dvs. at han skal gå på den forkerte side.
   Mit store problem med knægten er at han bliver så glad og fjollet når jeg træner med ham - og en 30 kg. hvirvelvind som ikke helt har styr på sine poter (og hale!!!) og som styrter rundt for at lave 20 ting på en gang, det er altså lidt af en udfordring inden dørs LOL
   Anyway, vi er rimeligt ved at have styr på hest, meeen det er en øvelse som er temmelig svær synes jeg, dels fordi knægten fylder sgutta temmelig godt mellem ens ben og dels fordi han nu tilbyder den hele tiden - og 30 kg. fjollehoved som moser gennem benene på en i tide og utide, det er ikke altid lige sjovt = jeg er ved at vælte LOL

"Fod" er en øvelse som volder os begge store problemer: det føles så forkert for os begge to. Jeg er ved at prøve at lære ham at svinge bagdelen ind i vendinger, men kan simpelthen ikke finde ud af hvordan???
   Baljeøvelsen er no-go. Har prøvet at lære ham at stå på en balje, men pga. hans iver kan jeg simpelthen ikke få ro nok på - han prøver simpelthen at smadre baljen!!!
   På venstre side har jeg lært ham at bruge møsen til at svinge ind, ved hurtigt at bakke flere skidt ... men skisma om jeg kan finde ud af dette på højreside!!!!

Any ideas - any one???

Jeg er snart desperat!!!

- - -

Mens isen lå tykt alle steder og man intet kunne har jeg prøvet at planlægge konkurrenceåret 2011.

Sirius skulle gerne have sit sidste ben i rally ekspert og forhåbentlig beholde sin plads på DM listen i ekspertklassen.
Derudover er planen at han skal debuttere i Championklassen til efteråret.
   Hvis jeg ellers kan finde ud af at sætte et HTM nummer sammen, så håber jeg også på at prøve at debuttere i HTM til sommer ... men det er noget jeg samtidig gruer for med mine nerver!
   Hyrdemæssigt bliver det ikke til noget i BC regi. BC klubbens hyrdearrengementer er pga. kævl og fnidder udsat det næste rigtig gode stykke tid og hyrdehundeklubben har kun sjældent prøver på sjælland og jeg kører simpelthen ikke til Jylland for en sådan svær prøve!
   Derimod har jeg kraftigt i overvejelserne at få gjort noget ved nogle ASCA prøver ... hvis pengepungen vil og jeg kan få nogle af de meget eftertraktede pladser til prøverne!

Ronja er det planen skal debuttere i klasse 1 til foråret ... men først skal hun registreres i DKK og det koster kassen, specielt fordi hun kommer fra Tyskland!!! Planen er at starte en håndfuld prøver i klasse 1. På den måde kan det være jeg kan få så meget styr på mine nerver at vi til sidst kan gå et rimelig hæderligt program LOL
   Derudover skal hun starte i rally og i slutningen af året forhåbentlig få sin øvet titel.

Hazel, ja hun skal bare have lov at være hund. Er flov over at indrømme men da hun nok ikke kommer til at starte LP prøver får jeg desværre ikke rigtig trænet med hende :o(
   Det kunne derfor være super hvis der dukkede et godt hjem op til hende i løbet af året.

I løbet af sommeren/efteråret skal jeg også afsted til Spanien og hente den/de hvalpe som en opdrætter skylder mig. Håber også der dukker et rigtig godt fodervært op til en pragtfuld knægt i løbet af året.

mandag den 10. januar 2011

En hård besked

"Hun kommer ikke til at opleve sommeren"

Det var dyrlægens ord idag.

Selvfølgelig viste jeg det ikke stod godt til med hende, men det er alligevel hårdt at få det sort på hvidt :o(

Det som jeg frygtede (lymfekræft som havde spredt sig til leveren) viste sig ikke helt at være den "rigtige diagnose".

... men det var alligevel ikke godt:

Hun havde
  • en kræft knude i bygsputkirtlen
  • en knude på milen
  • Leveren var forstørret
  • Hjertet var forstørret
  • Der var væske i den ene lunge
Dyrlægen anbefaldede ikke at få knuden i halsen fjernet, da der allerede var tegn på kræften havde spredt sig til andre steder. Det ville blive en smertefuld og vanskelig operation og den ville kun udsætte det uundgåelige nogle måneder.

Hun anbefalde at holde godt øje med hende og når symptomerne blev for slemme, tage den tunge beslutning :o(
... Uanset hvor hårdt jeg synes det end bliver at tage afsked, så skal hun ikke lide for at opfylde mit egoistiske behov!

Det er det hårde ved at have hund: man køber en kærlighed med begrænset holdbarhed - og ofte er det op til en at sætte den hårde og endelige udløbsdato :o(

Nu skal jeg "bare" sørge for at hendes sidste tid bliver så behagelig for hende ... er allerede begyndt:

Hvem mon har fået lov at komme op i sofaen? :o)

søndag den 9. januar 2011

Til kamp mod undertrykkelse af hundene!!!

Vær med til at støtte op omkring "kampen mod Millan".

Vi har brug for hundeelskere, som kan være med til åbne hans tilhængeres øjne:

Millans metoder er hverken naturlige, empatiske, rolige (calm) eller dominante (dominans).

Millans metoder er fysisk tvang, smerte/ubehagsforvoldende og mentalt nedbrydende.

Hundene reagere på hans "rehabilitering" pga. apati, frygt, træthed og/eller smerte.
Der er ikke tale om rolig anerkendelse eller accept at dominans!

Vær med til at sprede dette budskab:

Vi vil ikke acceptere udbredelse af sådanne behandling af vores 4-benede venner

Støt den - fredelige!!! og sober!!! - demonstration mod Millan:


Skriv under på at vi ikke ønsker hans provoganda i Danmark:

http://www.onlineunderskrift.dk/Vis/Skriv%20Under/BOYKOT+CESAR+MILLAN+I+FORUM+MAJ+2011


Som en sidste lille bemærkning:

Millans behandling strider faktisk imod Dansk lovgivning, både ved brugen af elhalsbånd, men også hans behandling af dyr:


§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

lørdag den 8. januar 2011

Så er der bestilt tid

Mandag kl. 0800 skal min lille musling til en udvidet sundhedsundersøgelse og scanning på Karlslunde dyrehospital.

En rejse på knap 3 timer med det offentlige.

Det står ikke så godt til med tøsen. Knuden i halsen genere hende mere og mere, og knuden ved albuen er vokset :o(

Humøret har derfor ikke været så godt.

Millan sagen har også gjort mig i dårligt humør ... vejret er oven i hatten også så elendigt at man ikke kan gå en ordentlig tur, faktisk tør jeg ikke rigtig bevæge mig særlig langt uden for - det er møg glat!

Har derfor brugt formiddagen på på lege med lidt billeder af muslingen

  

fredag den 7. januar 2011

De danske hundefolk skræmmer mig ...

Cecar Millan, den mexicanske hundeguru, aflagde i går visit i TV2 studiet … trods ihærdig protest fra danske hunde og/eller dyre-elskere.

Denne selvbestandigere ”hundeekspert”  har desværre adskillige fans i USA og i bedste Jan Fennel stil forsøger han nu at erhverve flere fans på den anden side pølen.

Millans teori går ifølge ham selv, kogt ned til et par linjer, ud på at rehabilitere hunde og træne mennesker.
   Det er naturligt at hunden som flokdyr vil dominere os, så hvis vi skal have et naturligt forhold til hunden, så skal vi have respekt, tillid og loyalitet fra hundens side før vi kan give den kærlighed.
   Hans metoder er naturlige og medfører ikke medførte smerte eller ubehag hos hunden.

Tilhængere af Millan og hans metoder, angiver at deres loyalitet skyldes at hans metoder virker, han kan kontrollere aggressive hunde og henviser til at han kan få muskelhunde til at gå flok.
   Tilhængere mener at hans tilgang til hundene er baseret på hundens naturlige hierarkiske system og stræben efter magt – og det er derfor kun naturligt at vise hunden hvem som bestemmer.

Millan er en mand som generelt udstråler  ro, selvsikkerhed og overlegenhed når han håndterer hundene – en egenskab som rigtig mange kunne lære af. Vise frygt og usikkerhed er en af de værste ting man kan gøre når man står over for en usikker, angst eller vred hund.
  
Derudover så er han ofte ude efter folk mht at de ikke motionerer og/eller aktiverer deres hund nær tilstrækkelig nok. Understimulering og indebrændt energi bærer en stor del af skylden ved problemer. Hvis langt flere aktiverede deres hunde tilstrækkeligt ville der ikke opstå så mange problemer

Det lyder jo faktisk egentlig ret godt, så hvorfor i alverden er folk – inklusiv mig selv, så så stærkt i mod ham:

De gode og fornuftige ting som han siger opvejer desværre ikke alt det andet han siger – og ikke mindst gør.

Jeg synes faktisk det er skræmmende at se hvor mange folk som støtter ham og hans metoder.

Hans mantra omkring dominans, lederskab og flokleder er meget lig Jan Fennells, dermed ikke sagt at den er OK. Begge har desværre forstået tingene lidt forkert:

1.      Hunden er ikke en ulv
2.      Hunden er faktisk ikke et flokdyr
3.      Vi er ikke del af hundens evt. hierarki

Det vil tage for meget plads at gå i dybden med disse teorier her, skal nok komme med dem en anden gang :o)

Disse misforståelser er i midlertidigt forholdsvis harmløse. Det er Millans anbefalinger til handling af hunden og hans metoder til at løse problemer på, som er så kritisable.

Cecar Millan lægger ikke skjul på at han i sine metoder bruger rekvisitter som pig-halsbånd, el-halsbånd mv.

En af hans andre store behandlingsmetoder er fysisk håndtering og brugen af et illusion collar eller en tynd kæde, som placeres under hundens hage og lige bag dens ører.

Nedenstående video viser brugen af et sådan halsbånd.

Denne video bruges både af tilhængere og modstander til at overbevise andre om deres holdninger til Millan … og jeg vil derfor gennem gå den.

http://www.youtube.com/v/eQUegRGo0kw&rel=0&hl=nb_NO&feature=player_embedded&version=3

Prøv at se klippet igennem igen og læg mærke til følgende ting:

Læg mærke til hvor Millan placerer halsbåndet, under hagen og lige bag ørene.
   Dette er ifølge Millan og hans tilhænger for at få bedre kontrol over hunden og det er ikke ubehageligt for den. Modstandere siger derimod at det er hundens mest følsomme sted og derfor ubehageligt. Stramning af snoren kan derudover medføre strangulering eller frygten her for.
   Er det ubehageligt for hunden? Prøv at se hvad der sker flere gange i videoen når Millan strammer snoren (ikke rykker i den), prøv at lægge mærke til hvordan hunden spærre øjnene op og synker/gylper når det sker.

Dernæst går Millan med hunden i stram line hen mod en anden hund.

Prøv at lægge mærke til hvad der sker lige inden hunden retter et angreb mod ham. Det går hurtigt.
   Hunden springer frem, han rykker i linen og hunden vender sig mod ham. Prøv nu at lægge mærke til hvad der sker et par sekunder længere henne: Hunden sætter sig med siden til ham og vender hovedet væk fra ham: Millan rykker flere gange i snoren og efter et par ryk springer hunden mod ham igen.
   Spol frem til lidt over 2 min. inde i videoen. Prøv så at lægge mærke til at hunden først forsøger at angribe Millan efter han nøkker til dens bagpart (tilhængere har dog ret, han sparker ikke som nogle modstander af ham siger).
   Millan fremprovokerer altså i de fleste tilfælde reaktionen hos hunden, dens angreb … og det er ikke ubevidst at han bevist forsøger at fremprovokere en konfrontation, en handling hos hunden som han igen kan reagere på. Det giver ham noget at arbejde med, han har f.eks. udtalt at ”han elsker kampen med hunden”, men derudover giver det desværre også sympati for hans metoder: sådanne nogle aggressive hunde har ifølge tilhængere brug for aggressive behandling.

Ca. 35 sek. inde i klippet anmoder Millan hunden til at følge og den – som tilhængere siger – angriber umotiveret. De næste 14 sekunder kæmper hunden, mens Millan holder snoren så højt at hunden ikke kan få jordkontakt med forbene.
   Tilhængere siger at snoren holdes højt for at Millan ikke skal blive bidt og mener ikke det mishandling af hunden, dens kamp skyldes at den ikke vil acceptere Millans dominans. Modstandere siger derimod at han er ved at strangulere hunden og den kæmper fordi den frygter for sit liv.
   Først: Læg mærke til at Millan efter at hunden stopper sit angreb mod ham, i flere sekunder forsætter med at løfte hunden så højt i halsbåndet at den næsten står oprejst på bagbenene. I det sekund han sekund han slækker på linen, forsøger hunden at angribe ham igen.
   Dernæst, læg mærke til hvordan hunden flere gange åbner sit gab uden intention om at bide, hvordan den bider efter linen og slår med poterne mod linen.
    Er det fordi den ikke vil acceptere Millan som leder … eller er det fordi den føler ubehag?

Placering af en stram snor, det sted som Millan gør, er et følsomt sted. Hvis snoren strammes tilstrækkelig kan det medfører følelsen af kvæling. Prøv det selv!
   Derudover løber den store halspuls åre meget tæt på de områder hvor snoren strammet. En tilstrækkelig strammet snor kan dermed medfører at hjernen kommer i underskud af blod og dermed ilt.
   Millan nøjes ikke kun med at stramme snoren, hunden hænges bogstaveligt talt i op til 15 sekunder i den stramme snor.

Til sidst ser man hunden ligge ned.
   Tilhængere siger at den lægger sig frivilligt fordi den underkaster sig Millan. Flere modstander siger den kollapser pga. hans behandling og luftmangel, jf overskriften på videoklippet.
   Ingen af teorierne er dog korrekt. Prøv at lægge mærke til at Millan faktisk lægger den ned med en hurtig bevægelse. Hunden gylper efter luft nogle gange, så mangel på luft, det har den oplevet – dog er det uvist om det skyldes udmattelse efter selve kampen med Millan eller strangulering. 
   Læg mærke til at hunden ligger fuldkommen stille. Er den virkelig afslappet og har underkastet sig Millans dominans?
   Hunden viser på ingen måde underkastelse, se blot på hvordan Millan er nødt til at holde hunden nede det første stykke tid ved at lægge pres på det følsomme sted bag ørene. Læg også mærke til at hunden ligger helt passivt på siden, den viser ingen af de klassiske og anerkendte tegn på underkastelse, så som sænket logrende hale, slikkebevægelser mod Millan, den viser ikke sin bug.
   Er den afslappet? Se på dens øjne, på den optrukne byg, dens hurtige vejrtrækning selv et godt stykke tid efter den er langt ned.
   Dette er ikke en afslappet hund, men en apatisk hund.

En ting som der er værd at bide mærke i er, at Millans ”adfærdsbehandling” aldrig følges op, sådan som vi har set med Stillwell mv. Vi ser ikke disse hundeejere på noget tidspunkt igen.

Hvorfor?

Utrolig mange tilhængere af Millan siger at disse metoder ikke påfører hunden ubehag.

Hvorfor kan folk ikke bare være ærlige og indrømme:
Jeg vil have kontrol og magt over al min hunds adfærd – og så længe jeg får det, så er jeg ligeglad med om det er naturligt for den, eller om jeg påfører den ubehag, endog smerte.

Jeg ville have langt større respekt for Millan og hans tro undersåtter - men ikke dermed for deres handlinger! – hvis blot de kunne være ærlige omkring det de tror på og det de gør.

… men folk vil ikke være ærlige, ikke engang over for sig selv, de gemmer hovedet i sandet og prøver at lulle sig selv ind i en overbevisning om at tingene er i orden, manden er jo verdenskendt og det giver ikke hundene ubehag.

Hvorfor vil I så ikke udsætte Jeres børn for samme behandling?
Hvorfor er der ingen som tør tage min udfordring op og offentligt prøve at overbevise mig, og andre kritikere, om at metoderne er harmløse og uden ubehag for hundene ved selv at prøve dem?

Andre af Millans tilhængere siger at målet helligere midlet. Hvis der opstår problemer er det OK at handle fysisk mod hunden indtil den har forstået budskabet.

Jeg ved næsten ikke hvad der er værst strudse-syndromet eller ligegyldigheden!

Der er dog ingen tvivl om at denne hund har taget magten fra sin ejer og der skal gøres noget radikalt!
   Prøv at se ca. 2½ min. inde i videoen, her passerer ejeren og hunden en anden hund som gør, frontalt, mod dem. Hunden laver først udfald mod den gøende hund, men vender sig mod snoren og ejerens hånd.
   Men prøv igen at lægge mærke til hvilken type halsbånd hunden har på, hvad der beskrives om hundens liv mv. og hvilken type hund som, der her er tale om (dette er ikke en ren husky).

Tilhængere af Millan siger at sådanne problemer ikke kan løses på anden måde og retfærdiggør derved sådanne handlinger som i videoen.
   Problemer, også af denne karakter, kan dog løses på langt mere human og dyre-etisk måde … og til forskel fra Millans metoder vil ejere der benytter sig heraf, på sigt kunne se frem til et mere afslappet forhold til deres hund.

… men mange folk har ikke tid/overskud til at investere den tid i deres hund: Quick-fix frem for varighed.

Modstandere siger bevis det: gerne men dette blog indlæg er allerede blevet ALT for langt :o) En anden gang.

Mere læsning kan findes på:

http://beyondcesarmillan.weebly.com/dogs-in-danger.html
http://today.msnbc.msn.com/id/12648003/ns/today-entertainment/