søndag den 21. august 2011

Ingen DM ...

... i år.

Rigtig rigtig mega mange gange øv!

... men min mors sygdom gør at jeg må blive hjemme og passe de hunde, som ikke skulle/kunne komme med til Bornholm.

Mest øv fordi, jeg ved at både Sirius og Ronja havde super gode chancer for at kunne begå sig i top3, især Ronja som de seneste træningspas virkelig bare har "kørt med klatten". Selv kritiske mig har ikke haft meget andet at udsætte på hende, end at hun skal rette ind i pladsen ved et ekstra hop på numsen.

Endnu en gang øv, men som flere har sagt til mig: I skal nok komme til DM en anden gang. Det kommer vi, det er jeg sikker på, bare ikke i klasse 1.

Nu skal jeg finde motivtionen til at komme videre i LP arbejdet med Ronja og hvem ved måske er vi klar til en klasse to til foråret. PT. mangler der stadig en hel del, især med feltet, som volder store problemer og apporteringen er vi kun ved at snuse til indløbet med (hun NÆGTER at løbe med noget i munden, gør det også meget sjældent i leg).

Det er også mit store ønske at vi, dvs. Ronja og jeg, debutere i AG til næste år - hvis vi altså snart kan blive enige om at løbe banen igennem SAMME vej Ronja :o). Hun eeeelsker nemlig slalom og bommen og tjørner hovedløst mod dem hvis de er i nærheden - uanset den ligegyldige støj som handleren står og brøler til hende LOL
   Også skal jeg ikke mindst se at lidt mere kontrol over mine nerver, så det rent faktisk kan lade sig gøre at løbe en bane :o( ... Må indrømme at det forstrækkede mig lidt, at det kunne blive så slemt med mine nerver at jeg var ved at besvime af nervøsitet til hyrdeprøverne!

Her i efteråret har jeg også meldt hende til et par rally begynder konkurrencer ... og det har jeg måtte sande skal trænes lidt med hende. Den lille giraf som er ikke er vant til lokning, har ekstremt svært ved at følge mine anvisning til rally, f.eks. er en tyskervending noget som hun endnu ikke har forstået konceptet af!

Rysterøven skal selvfølgelig også hyrde de ca. hver 14 dag vi tager turen til Mullerup. Her er det dog mere mig som skal lære at handle hende, end at hun egentlig skal trænes ... dog har Henning (vores træner) besluttet at tiden er inden til at hun også skal prøve køerne. Nøj hvor jeg glæder mig til det!



Min "lille" bamsedreng Sirius skal selvfølgelig også lave noget. Han er tilmeldt et par champion klasser i rally. Bliver spændende at se hvordan det går. Det er en klasse som vi selvfølgelig har været nødsaget til at træne lidt til, da alle øvelserne i princippet skal kunne udføres "på den forkerte side". Bagpartskontrol på højre side har været noget som f.eks. har voldt os ekstrem store problemer, specielt fordi han ikke kan elefantøvelsen (hans idé med øvelsen er at smadre baljerne) og jeg er simpelthent handlings-spade!

Vi, Sirius og jeg, skal også forsætter vores træning på køer hen over efteråret. Planen for træningen er, i følge Henning :o), at han skal lave et 300 m. outrun og selvstændig fetche køerne til mig. Derudover skal han blive bedre, mere sikker til at gå inden om køerne langs hegnet for at dreje dem til mig.
   Sidste træningsgang lavede han et ca. 30-50 m. udløb og fetchede dem fint til mig - og efter nogle forsøg gik han mellem køerne og hegnet for at komme til deres hoveder. God dreng! Tror han er ved at blive en helt kvæghund efterhånden!

... måske skulle jeg også se om jeg kunne finde ud af at lave et HTM program???

Ellers så er det jo ikke længere sommer, men efteråret har sat ind lidt vel tidligt i år.
   Hundene er dog ligeglade, faktisk nyder de det lidt koldere vejr - og at træerne igen i år bugner med frugt ... eller det gjorde de, for jeg har en bande af firbenede tyveknægter, som faktisk prøver at klatre i træerne for at få fat i frugten! Resultatet er at al frugt er plukket i op til 1½ m. højde, men da der er tale om dværgtræer vil det sige så godt som al frugten i det hele taget!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar