Disse tanker har de seneste dage rumsteret i mit hoved.
Jeg sidder og ser på min musling. Hun er tydeligvis ikke længere frisk og frejdig. Hun drikker mere, tisser mere, puster mere, hendes mave fungere ikke optimalt mere og hun er ikke så oplagt på at gå lange turer - så er det nu?
Men så er hun jo stadig den glade pige, som ruller rundt på gulvet og gøer gladeligt eller går mellem ens ben for en gang "numse-gnubberi-dans" og hun spiser stadig fint, som var det jeg skulle holde øje med i følge dyrlægen.
For fanden det er svært!
For mange år siden kørte en tv-serie som hed "hvis blot de kunne tale".
Hvor ville jeg ønske muslingen kunne tale og sige hvordan hun havde det - og fortælle mig hvornår hun synes det slut.
Det er bare SÅ svært.. :o( Jeg går selv med nogle af de samme tanker om Cody, hvor man tænker, er det livskvalitet?! Men så alligevel, kommer der de der små glimt af "gamle dage", hvor alt ser godt ud.
SvarSletPt. satser jeg, for mit vedkommende på at når det ER tiden, så ved man det bare og så har alt det andet her, bare været "splidte spekulationer".. Men puh, det er svært, når de kommer p i alderen og skavankerne, for alvor begynder at melde sig :o(