lørdag den 19. februar 2011

Updatering klasse 1 træning

Vinterkulden har stadig en solid klo i danmark og mit kuldskære legeme har meget svært ved at komme uden for og træne lydighed ... men gys og gru, der er faktisk kun én måned til anmeldelsesfristen for lydighedsprøve i Ølstykke.
Det var her jeg trådte mine første hundeskridt, både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt og der er gået hen og blevet en tradition at starte til de prøver ... men jeg synes ikke rigtig vi er helt klar til konkurrence endnu, eller måske er det bare mig og mine frygtelig konkurrencenerver som allerede nu spiller mig et pus!

Status ultimo februar er:

Tandvisning:
Vi er så småt begyndt at tænke på at kæde, men Ronja er stadig ikke helt afslappet under øvelsen.

Lineføring:
Ronja flagre stadig lidt i vendinger.
2 skridt tilbage er jeg ikke tilfreds med; jeg kom til at træde ret kraftigt på hende og hun er derefter blevet lidt nervøs for sine poter når hendes klumsede fører begynder at bevæge sig den forkerte vej :o)
Fokus og følge køres endnu "kun" i pas på max. 25 sek. Generelt synes jeg hendes fokus er OK, men passene kan stadig være lidt svingende mht. fokus. Det sker også at hun får periodiske "hukommelsestab" hvor hun glemmer hun byrde gå ved på plads.
... også mangler jeg stadig at få linen på og træne med den!

Stå:
Hendes optag synes jeg mangler drive og jeg synes hun har det med at stille sig noget skråt, men ellers er den øvelse ved at være rimelig på plads.

Spring:
Den øvelse mangler vi en del på endnu!
Endnu er vi stadig kun ved frivillig udløb til target over springet.

Stillingskifte:
Den er næsten ved at være på plads.

Indkald:
Den er næsten på plads. Kunne dog godt tænke mig mere fart på hende

Næseprøve:
Der er stadig megen træning endnu. Hendes søg er stadig usikkert, vi er endnu ikke nået til optag og indløb med pinden.

Fællesdæk:
Den er så godt som færdig kædet og vi kører på pas op til 35 sek. - inde vel og mærke!. Hendes neddæk er dog undertidig stadig skråt og hun kan finde på at rejse hovedet når jeg kommer tilbage.
Vi har endnu heller ikke trænet som fælles-dæk, dvs. kun alene.

Så, som I kan hører så mangler der stadig meget, men hvis jeg fik taget mig sammen trænet lidt mere så byrde det være opnåeligt med en konkurrence-debut om 1½ måned!

Generelt set kunne jeg dog virkelig godt tænke mig en at træne sammen med - bare hver 14'ende dag eller noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar