Når jeg tager hende ud af bilen og hun opdager vi skal til prøve, så tæsker hun rundt og piver.
Nå vi sidder og venter på at skal op (det vil sige holder sig klar ved ringsiden), så ruller hun rundt, fedter sig ind på mig og piver af bar iver ... og når vi så går ind, så eksplodere hun næsten i bar iver og arbejdsglæde.
Desværre er det bare ikke altid det jeg gerne vil have hun skal lave, som hun også gør. F.eks:
Vi ankommer til prøve i Albertslund lørdag. Tøsen er bare såååå glad og hvem er dommer, det er Hans Ove. Ronja eeeelsker Hans Ove .... EDIT efter søndags prøve hvor Erhard er dommer: hmmm, rettelse Ronja eeellsker vist bare alle dommer LOL ...
Da jeg endelig kan overtale prinsessens om at vi skal arbejde og ikke nusse med dommere, så er hun bare så med på ideen.
De første 3 øvelser går smukt, men så kommer vi til stillingskifte, oh dear oh dear.
Hans Ove er godt nok "ond" og lader os godt nok vente længe mellem skifte (ca. 5 sek.) og hvad gør mit party-dyr? Jo, hun beslutter sig da for at tilbyde en f..... masse stillingskifte, for det kan jo ikke være rigtig at vi ikke skal lave noget. Skal lige siges at hun indtager pænt positionerne, da jeg beder hende om dem.
Lektie lært: drop frivillig adfærd et par uger før en prøve og arbejd med stimuli kontrol, så hunden ikke tror at de længe pause hvor jeg står og glor betyder at den skal tyde adfærd selv.
... også lavede hun også lige to meget "sjove" ting, hun aldrig har gjort før:
- Hun spytter genstanden ved næseprøve-søg ud ved mine fødder!!!! For pokker Ronja altså, hvad skulle det gøre godt for!
- Hun rejser sig før min sit kommandou fællesdækken. Det har vi ellers kørt super meget stimulikontrol på, men jeg må jo på hesten igen.
Jeg har arbejdet så meget med selv mht. mine forventninger til at gå til prøve.
Jeg er begyndt - undskuld jeg lige skriver det lige ud - at skide på hvad folk egentlig synes om mig og min prøveaflæggelse og koncentrere mig om hvad der faktisk betyder noget: mig og min hund - og intet andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar