onsdag den 19. januar 2011

Indetræning og konkurrenceåret 2011

Sneen er smeltet, graderne nået i det blå område igen og i skrivende stund sidder solsorten og sunger fra nabons træ.

Er det blevet forår?

Så heldige tror jeg desværre ikke vi er. Prøver derfor at undertrykke de forårsfornemmelser som er ved at spire frem. Sneen og frosten kommer jo nok tilbage på et tidspunkt - i alt fald i februar hvor vi plejer at få sne!

Selv om sneen og isen nu er smeltet, så er haven stadig ikke farbar - ikke hvis man vil have en græsplæne til sommer i alt fald. Træning er derfor stadig henlagt til soveværelset og stuen. SUK.

På nær en 3-4 dage hvor jeg ikke kunne bruge mine hænder pga. smerter, har jeg fået taget mig sammen og få trænet en smule indendørs hver dag .... men kors hvor har jeg været ved at opgive flere gange! Hvorfor?

Jeg har koncentreret mig om to ting med Ronja: neddæk og tandvisning.

Normalt får jeg aldrig taget mig sammen og trænet tandvisning, som jo er en af øvelserne til LP1, men Ronja er ikke meget for denne øvelse, så med hende blev jeg simpelthen nøden til at træne det .... men:
  1. Når hun ser en klikker begynder hun at savle, sådan rigtig savle - og jeg HADER savl og kan næsten ikke rører bare ved hendes snude :o( Havde også store problemer med at få trænet nose-target på hånd til Canis uddannelsen!
  2. Jeg har måtte dele tandvisning op i 2 dele som er trænet hver for sig: biddet og venstre side, som går rimelig godt - også den svære højre side. Den har jeg trænet først ved nose-target på hånd, derfor at jeg rører snuden, hendes mund, så løfter læber og vi er nu nået til en lille tandvisning. Når det er på plads så kæder jeg det hele sammen.
Den anden øvelse som jeg har fokuseret på Ronja, blev faktisk tilsidst til to øvelser: hendes afdækning. Enten så dækkede hun skævt ind foran mig, sprang baglæns og dækkede eller lagde sig ned på siden ... og tilsidst var jeg næsten højrød i hovedet af frustration!
   Så opdagede jeg ved et tilfælde, at det jeg troede var en pæn lige plads, faktisk var en temmelig skæv plads!!! Adddrrrr ... her har jeg gået og lært hende at sidde skævt i så lang tid!!! Så ind foran et spejl og så prøve at få røvertøsen til at forstå at plads skal være lige ved siden af mig.
   Da dette begyndte at komme på plads (er stadig ikke færdig med at finpudse det), så blev dækken pludselig også meget bedre. Er dog stadig ikke tilfreds :o/

Med Sirius har jeg prøvet at træne noget "hest", dvs. at han skal gå mellem benene på mig, samt "fod" dvs. at han skal gå på den forkerte side.
   Mit store problem med knægten er at han bliver så glad og fjollet når jeg træner med ham - og en 30 kg. hvirvelvind som ikke helt har styr på sine poter (og hale!!!) og som styrter rundt for at lave 20 ting på en gang, det er altså lidt af en udfordring inden dørs LOL
   Anyway, vi er rimeligt ved at have styr på hest, meeen det er en øvelse som er temmelig svær synes jeg, dels fordi knægten fylder sgutta temmelig godt mellem ens ben og dels fordi han nu tilbyder den hele tiden - og 30 kg. fjollehoved som moser gennem benene på en i tide og utide, det er ikke altid lige sjovt = jeg er ved at vælte LOL

"Fod" er en øvelse som volder os begge store problemer: det føles så forkert for os begge to. Jeg er ved at prøve at lære ham at svinge bagdelen ind i vendinger, men kan simpelthen ikke finde ud af hvordan???
   Baljeøvelsen er no-go. Har prøvet at lære ham at stå på en balje, men pga. hans iver kan jeg simpelthen ikke få ro nok på - han prøver simpelthen at smadre baljen!!!
   På venstre side har jeg lært ham at bruge møsen til at svinge ind, ved hurtigt at bakke flere skidt ... men skisma om jeg kan finde ud af dette på højreside!!!!

Any ideas - any one???

Jeg er snart desperat!!!

- - -

Mens isen lå tykt alle steder og man intet kunne har jeg prøvet at planlægge konkurrenceåret 2011.

Sirius skulle gerne have sit sidste ben i rally ekspert og forhåbentlig beholde sin plads på DM listen i ekspertklassen.
Derudover er planen at han skal debuttere i Championklassen til efteråret.
   Hvis jeg ellers kan finde ud af at sætte et HTM nummer sammen, så håber jeg også på at prøve at debuttere i HTM til sommer ... men det er noget jeg samtidig gruer for med mine nerver!
   Hyrdemæssigt bliver det ikke til noget i BC regi. BC klubbens hyrdearrengementer er pga. kævl og fnidder udsat det næste rigtig gode stykke tid og hyrdehundeklubben har kun sjældent prøver på sjælland og jeg kører simpelthen ikke til Jylland for en sådan svær prøve!
   Derimod har jeg kraftigt i overvejelserne at få gjort noget ved nogle ASCA prøver ... hvis pengepungen vil og jeg kan få nogle af de meget eftertraktede pladser til prøverne!

Ronja er det planen skal debuttere i klasse 1 til foråret ... men først skal hun registreres i DKK og det koster kassen, specielt fordi hun kommer fra Tyskland!!! Planen er at starte en håndfuld prøver i klasse 1. På den måde kan det være jeg kan få så meget styr på mine nerver at vi til sidst kan gå et rimelig hæderligt program LOL
   Derudover skal hun starte i rally og i slutningen af året forhåbentlig få sin øvet titel.

Hazel, ja hun skal bare have lov at være hund. Er flov over at indrømme men da hun nok ikke kommer til at starte LP prøver får jeg desværre ikke rigtig trænet med hende :o(
   Det kunne derfor være super hvis der dukkede et godt hjem op til hende i løbet af året.

I løbet af sommeren/efteråret skal jeg også afsted til Spanien og hente den/de hvalpe som en opdrætter skylder mig. Håber også der dukker et rigtig godt fodervært op til en pragtfuld knægt i løbet af året.

1 kommentar:

  1. Hej

    Mina mål detta år är att Chip+Nova ska fixa 3 st 1a priser i Lydnadsklass 1. Så det får sitt LP1 och då blir uppflyttade till klass 2.
    Enzo ska få några kurser & behöver mer träning på att få mera koncentration & fokus på mig på lydnadsplan. Fast jag tror han skulle kunna gå ut och sätta ett 1a pris innan året är slut,.För han kan & vet alla moment i klass 1 nu, förutom tandvisningen. Som kanske tar en jäkla tid att träna in. Ska ju ut med Chip nu på sin första tävling snart & han blir ju 6 år nu. Hoppas det inte tar lika lång tid för Enzo,.
    Men ska träna på klubben varje vecka nu framöver detta året, inte missa en enda öppenträning där man kan få denna hjälp:=)
    Ha de gott
    Jackie

    SvarSlet