Den alsidige Aussie ... eller mine små slædehunde

De sidste dages lette tøvejr har været hård ved sneen og da de lover let tøvejr i slutningen af ugen igen, måtte jeg bruge de måske sidste dage med sne, til lidt sjov med bobslæden.

Det er tredje gang Ronja er for slæden, anden gang på tur.
   Første gang på tur optrådte der et par begynder problemer, dels fordi hundene ikke var helt trygge ved at bevæge sig foran mig og dels fordi kommandoerne ikke helt ligger på rygraden.

I dag gik det bedre, men der er stadig meget træning som skal finpudses. Deres stop skal f.eks blive bedre, menende at de skal ikke vende omkring og se på mig, når jeg afgiver kommandoen og sidekommandoerne skal langsomt blive 100 % verbale; endnu må jeg bevæge mig ud på den side de skal gå til og afgive kommandoen, således at de kan høre hvilken vej jeg ønsker de skal gå ... men OK der er altså også kun anden gang de prøver at det!

Til middag gik vi en tur på et par timer i det gode vinter vejr.
   Lille søde Emmy fik dog lov at blive hjemme. Hun er stadig frisk og villig til at gå tur, men efter som hun ikke rigtig viser smerte eller tegn på træthed, vil jeg ikke udsætte hende for så lange turer mere, specielt ikke efter hun fik diagnosen: tegn på slidtage i hjertet.
   Indrømmer: efter at at have vadet rundt i isen i flere timer, så var jeg s.. godt brugt, ikke mindst min storetå som stadig genere mig efter bruddet for et par måneder siden :o(   ...    men f.... om de skøre hunde ikke piskede rundt som gale efter hinanden da vi kom hjem!!!
   Specielt Ronja fik ellers en formidabel - og for mig temmelig uønsket - løbetur på vores gåtur. Jeg havde sluppet dem på et område med meget store åbne marker. Desværre var jeg ikke opmærksom på at der på god afstand var rådyr - og Ronja strøg efter dem ... og med sig tog hun Hazel ... også Sirius ... og da jeg troede de bare legede med hinanden, fik jeg ikke stoppet dem.
   Sirius stopper heldigvis når han opdager han er kommet for langt væk, og Hazel gjorde heldigivis det samme ... men Ronja slægter sin far på og fortsætter indtil hun mister færten af dyret. Hun har gjort det et par gange efter harer ... og det er sørme ikke særlig sjovt for mig som ejer bare at stå og vente på om hunden dukker op igen :o(