mandag den 2. maj 2011

På den igen ...

Mandag eftermiddag ... der er kun lidt over en uge til Hillerøds store internationale arrengement, hvor Ronja er tilmeldt begge dage.
Det bliver spændende dels at se hvordan hun takler et to-dags arrengement og dels hvordan det vil gå i det hele taget.

For det første er hun i løbetid.
   Nogle tæver bliver påvirket, andre ikke. For at være ærlig så er jeg ikke klar over hvordan hun påvirkes træningsmæssigt. Pinligt at sige, men til mit forsvar så går hun kun går i løb ca. en gang om året og Hillerød er jo lidt mere end en almindelig trænings situation.

En anden ting er selve træningen.
   Jeg fik ikke trænet det jeg byrde op til Ølstykke pga. min mors sygdom og selv om det gik godt her, så skal man ikke hvile på laurbærene eller hvordan det nu staves ... men jeg har faktisk ikke fået trænet noget seriøst LP siden Ølstykke heller! Har simpelthen ikke haft overskud til det, den øverste halvdel har været alt for optaget af langt mere alvorlige ting ... og som man siger "man skal ikke træne, når man er i dårlig humør".

... men nu må vi se hvordan det går. Håber det bedste, men regner ikke med en Ølstykke success igen - og det er jo hunde vi har med at gøre, ikke programerede roboter!

Siden sidste update er Ronja og jeg startet op til AG træningen igen. Yes!!!
   Mine forventninger til træningen i klubben var dog ikke sky høje i forhold til KAF og deres kvalificerede undervisning. Hvilket måske også var godt.  Tøsen var træt og ugidelig og jeg egentlig ikke særlig oplagt til det. Træningen var som forventet også langt fra hvad vi plejer. F.eks. er vi ikke vant til fri leg inden træningen og selv om jeg ikke har noget imod fri leg, kommer Ronja ikke til at deltage i dette. Kald mig firkantet og nørdet, men jeg synes hun skal gemme sin energi og koncentration til selve træningen - så kan fri leg komme bagefter.
   Træningen foregår også efter helt andre principper end vi benytter, blandt andet andet med en del lokning som jo er stort fy-fy i min træning :o). Ord/begreber som free-shaping, 2x2, 2 on 2 off, grategames mv. og selv navnet Susan Garrett synes ingen at være bekendte med?
   Any way, jeg meldte mig også mere til træningen fordi jeg har brug for at komme et sted hen og træne på de forhindringer jeg ikke selv har "mulighed" for have hjemme i haven - og da jeg er en totalt ged til handling og handlingstrategi, kan jeg med garanti for nogle gode input her! :o)

Regner også med at få lidt mere gang i de "ude-af-huset-hunde-aktiviteter" snart.
   Min mor bliver udskrevet fra hospitalet i dag, men selv om hun er ved at komme sig oven på hendes store operation, så går der endnu noget tid før hun har energi nok - og det hele er helet tilstrækkelig sammen - til at hun kan tage sig af sine hunde igen. Tiden vil også vise hvor slemt hun vil være påvirket af den oblikatoriske "efterbehandling" der følge de næste måneder.
   Lidt positivt er det dog at hidsigproppen Echo har fundet et super godt hjem. Så et stort tak til Kisser.

fredag den 22. april 2011

En ordentlig tur ...

Her om foråret når graderne begynder at snige sig den rigtig vej op af termometeret, lyset begynder at vinde over mørket og solens livgivende stråler vækker naturen til live igen efter vinterens dvale, ja så begynder lysten til at pakke den store vandrerygsæk, svinge den på ryggen og atter vandre ud i naturen at spire frem.
   Mit "komfort-gen" er dog for stort til at jeg endnu gør alvor af denne brændende lyst, nætterne er simpelthen for kolde endnu. 10 + er min normale "smerte-tærskel". At jeg sidste år i november overnattede to nætter i det fri med grader på den anden side af frysepunktet, var simpelthen kun af tvingende nødvendighed, idet min pengepung ikke ville godtage overnatning et mere komfortabelt sted som et hotel. Det er vel ikke nødvendigt at sige at hverken jeg eller min hund synes særlig godt om det :o) - særligt fordi mit udstyr ej heller er gearet til sådanne overnatning (kun 3 sæsons).

Mens vi venter på at tiden/temperaturen bliver moden til fler-dages turer i det fri, så må vi "nøjes" med halvdagsturer ... men det nu altså også skønt!
   Formen trænger også til en grundig fin pudsning før der smækkes 20-25 kg. på ryggen flere dage i træk. Vinterkulden og mørket indbyder ikke rigtig til de lange turer og forårets træningen har pga. uheldige og uforudseete begivenheder ikke været mulig ... men nu skal det altså være, hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om vandreturer til sommer!

Onsdagen før påske tog jeg mine hunde (dog minus Emmy, som ikke længere kan gå så langt) og min mors hund Lyssa, som jeg gennem de seneste par måneder har passet (Padmé fik lov at gøre Emmy selvskab hjemme), med på en 12 km. lang gåtur i "nabolaget" dvs. Hundsted tur/retur via Amagerhuse og Lynæs havn - inklusiv fri-leg i mosen ved Ullerup skov og stranden ved Lynæs havn samt ikke mindst sightseeing i Lynæs havn. Kors i hytten hvor de nød det!

Langfredag. Jeg manglede en kaffefløde til aftensmaden og da jeg havde sådan en lyst til at gå en lang tur i det fantastiske vejr, tænkte jeg "hvorfor ikke købmanden i Liseleje?" ... og således ske.
   Jeg pakkede vand i en rygsæk og kl. 0845 begav vi os de 9½ km. afsted mod Liseleje - selvfølgelig af den smukkeste rute:
Kighavn, af stien langs vandet til Nødebohuse og selvfølgelig ad cykelryten gennem sommerhusområdet ved Haldstrand til Liseleje.
   Det var 4 trætte men glade hunde som atter var hjemme lidt over 12.

Desværre er jeg en ged til at huske kameratet :o( Skal nok prøve at huske det næste gang. I må derfor nøjes med et billede af de 3 store på sommerens vandretur på Bornholm - totalt udasset efter en dagsmarch på 25+ km.

søndag den 17. april 2011

On cloud nine

...er et amerikansk/engelsk udtryk som betegner tilstanden af saglig/opløftet lykke. Et udtryk som er ganske godt rammende for mine følelser efter dagens LP prøver i Ølstykke, både mht Ronja og Sirius's præstation i ringen men også med mig selv!

Ronja havde sin debut og jeg må indrømme at der var nerver på. Lige inden jeg skulle ind, fik jeg et anfald af voldsom kvalme pga. nerver, men ... yes! ... det lykkes mig at få nerverne under kontrol og gå i ringen med bare en hær af kontrollerede sommerfugle der flaksede i ordnede formationer!
   Pga. min mors (chaffør og træningspartner) langvarige og voldsomme sygdom har det som nævnt tidligere ikke været os muligt at komme nogen særlige steder for at træne, så jeg var mildest talt spændt på hvad Ronja ville sige til at "træne" et helt fremmet sted, med en dommer og hans kommandoer til mig og ikke mindst "træne" et så hektisk sted, med så mange hunde tæt på!
   Der blev derfor fundet et fredeligt sted ... troede jeg, for pludselig blev vi invaderet af hele to træningshold med hunde som ville overvære prøverne - og de gik godt nok tæt på, med deres hunde som af deres ejere fik leg at lege sammen lige op af ring siden!!!
   Any way... flere ville nok mene at jeg ikke byrde have noget at udsætte på Ronjas præstation med hendes opnåede point, men selvfølgelig var der et par små ting jeg ønsker bedre:

Tandvisning: 10
Ronja misser det første håndtarget (ikke del af øvelsen, men den måde jeg gør det på).

Lineføring: 9½
Flagre i en vending.

Stå:10
Hun stiller sig noget skråt.

Spring: 10
Hun er stadig ikke ligeudrettet over springet.

Stillingskifte: 10
OK

Indkald: 10
Kunne godt have tænkt mig en mere eksplosiv start

Næseprøve: 10
Kunne godt have tænkt mig større fart i indløb.

Fællesdæk: 10
Hendes neddæk var en smule skråt og lidt trægt, hun rejste hovedet en andelse på dommerens kommando.
Helhed: 10

Total: 179 point ud af 180

Selv om der var et par skønhedsfejl, må man vist sige at Ronja's debut var en ubetinget sucess!!!

... og her er min "lille" arbejdsbi så med sin første erhvervede pokal og roset :o)


Jeg havde meldt Sirius til i LP3, ikke fordi jeg ønsker at optage hans LP karriere, men for at afslutte den faktisk!
   Resultatet blev en lille anden præmie ... og nogen finder det måske underligt at jeg kunne blive totalt glad i låget over dette resultat ... men:

Den stive elite-etikette, mine hæmmende konkurrence-nerver og min rigtig uheldige og uretfærdige vane med at blive påvirket og irriteret hvis noget går galt, har totalt frataget knægten al lyst til prøver :o(
   Mit mål var derfor "blot" at komme igennem en officiel prøvesituation, hvor jeg havde overskud til ham og han var glad og nød at arbejde sammen med mig ... og det lykkes over al forventning!!! Knægten var et stort fjollehoved hele dagen og nød simpelthen at være sammen med mig både inde i ringen og uden for. Nogen mener måske vi skulle være lidt mere seriøse i ringen, men vi havde en fest der inde og Sirius hyggede sig gevaldigt.
   Selvfølgelig kunne det have været sejt hvis han kunne være udtaget til DM og jeg indrømmer gerne at jeg havde et hemmeligt ønske her om. Det taget i betragtning gør mig ikke mindre stolt af mig selv, at jeg blot kunne sige "pyt" til de 40 point mistet da knægten jublende lykkelig bare spænder derud ved min fremad kommando til feltet - også selv om det var i den forkerte retning han løb!

Så alt i alt har det bare været en super dejlig dag

... og tak til min mor som trods sin sygdom og afkræftigelse stillede op og kørte mig, så jeg kunne have begge mine hunde med til prøve (man må jo kun have én hund med i tog og bus).

søndag den 10. april 2011

Kun en uge til ...

... Ronja og min debut i LP ringen!

Næsten en hel uge og jeg er allerede nervøs. Pokker tage de nerver altså.
En bekendt sagde, at det jeg oplevede nu var blot angsten for at blive nervøs - og det tror jeg hun har helt ret i, men det gør det ikke sjovere alligevel.
Jeg er selvfølgelig nervøs til eksamer mv. men LP prøver mv. er langt langt være. En ting som jeg ved er årsagen til min store (og hæmmende) nervøsitet ved hundearrengementer er dels præstationsangst som ved alle andre prøver hvor man skal præstere noget foran andre, men det er især det uforudsete element, som gør sig gældende når man har med dyr at gøre. Jeg har svært ved agere hensigtsmæssig hvis hunden pludselig gør noget uforventet, jeg gør ligesom kold og lader det blot ske istedet for at handle og rette fejlen for den når at blive katastrofal :o(

Så kan man jo spørge sig selv "hvorfor i alverden gør du det så!"
Godt spørgsmål egentlig, men meget af det hænger sammen med at jeg faktisk er en lud doven person, der ikke kan tage mig sammen til at træne hvis jeg ikke har et mål med træningen - jeg har det faktisk bedst med en deadline hængende over hovedet.

Hvordan går det så med træningen? Er vi klar til at starte til prøven?

Synes stadig en del skal finpudset, f.eks. dækker hun stadig skævt, hun vil kun trave med noget i munden mv., men i det store og hele ville jeg for et for et par dage siden have sagt: "Vi er ved at være klar", men så ....
  1. i fredags rejste hun sig i "fælles" dækken!!!! Dælmer om hun ikke for første gang nogen sinde sætte sig efter 20 sek.!!!
  2. jeg har først fået sat linen på og trænet line-føring med line for et par dage siden. Virkelig dumt! Af en eller anden grund går hun knap en ½ kropslængde foran mig med linen på????
  3. jeg har ikke fået trænet andre steder end i haven og på den nærliggende sportsplads
  4. vi har ikke fået trænet med prøverleder
De to sidste nævnte faktorer skyldes blandt andet at jeg ikke har kunne komme nogle steder og træner.

Min mor og faste hundechaffør har gennem de seneste par måneder været meget syg, så syg at hun ikke har kunne køre mig nogle steder og tilmed så syg at hun ikke har kunne tage sig af sine hunde. Dem har jeg derfor passet.
Det har bestemt kunne mærkes på tiden og ikke mindst energien og motivationen. Det er ligesom at den daglige røgt og pleje, aktivering og ikke mindst motion af 7 aktive hunde har suget motivationen til at træne LP ud af mig :o(
Der er derfor ikke blevet trænet nær det jeg byrde - især ikke op til en prøve.

Blodspor har jeg derimod fået startet lidt på og Sirius har nu prøvet det en håndfuld gange. Synes han har får meget fart på selve sporet og kan deraf være lidt sløset, men i det store og hele er det noget han kan lide og faktisk viser rimelig gode takter i. Det er et par uger siden han sidst prøvede, men der gik han da et 300 m. langt spor, 3 timer gammelt og med 2 vinkelrette knæk.
Ronja har kun prøvet et lille begynderspor en enkelt gang, men med stor success: fuld koncentration og opsøgte hver bloddråbe! Det skal hun bestemt prøve igen, når jeg får lidt mere tid.

Ronja og jeg har også - endelig - fået set lidt nærmere på vores 2 x 2 træning - og jeg kan hilse at sige det går super!
Der skal selvfølgelig trænes en del indgange endu, men Super tøsen slalommer nu gennem 6 pinde!!!
Næste skridt er store sikkerhed i indgange. Venstre indgange mestre hun godt og vel fra alle vinkler, dog er sikkerheden "kun" nær de 80% over 120 grader, mens højre indgange kniber over 90 grader.
Derudover skal hun vænnes til at jeg kan løbe ved siden af hende ved højrehandling (venstre er OK), ligesom at jeg er foran hende.
Først da vil jeg sætte de næste 6 pinde på (... læs: en undskyldning som bunder i at jeg faktisk kun har 6 pinde LOL).

Vi kommer desværre nok ikke afsted til AG træningen dette halvår heller pga. manglende mulighed for transport, så vi må jo prøve at få det bedste ud af det her hjemme.

... men først og fremmest er der lige vores debut i LP på søndag!

mandag den 21. marts 2011

Update på lille Emmy

For et stykke tid siden udtrykte en forundren over at jeg omtalte Emmy, så jeg ville lige give en lille update.

Emmy er her stadig :o)

For lidt over to måneder siden fik en beskeden at hun nok kun havde et par måneder at leve i, men jeg har heldigvis ikke kunne observere at hun har fået det værre.

Hun er lidt træt og stivbenet til tider, men hun er jo også oppe i årene og får faktisk ikke tilskud i form at glucosamin mv. som jeg nok byrde.
   De lange turer kommer hun ikke ud på længere af hensyn til hendes hjerte, men hun har stadig ingen problemer med turer på omkring 4-5 km. og viser ingen træthedstegn eller tegn på ledsmerter herved, så det er nok "bare" lidt alderdoms stivhed som rammer hende fra tid til anden.

Knuden i halsen er der stadig, den forsvinder desværre nok ikke bare sådan, men hun forsøger knap så hyppigt at "kaste op hårboller" mere.
   Udover at hun som tidligere nævnt er blevet sat over på tørkost, så for hun fra tid til anden ekstra vitamin tilskud, især af D-vitamin, og så får hun nu dagligt mælkesyrebakterier og kelpasan, som er rig på jod. Tror det er sidstnævnte der har hjulpet.
   Jeg ved at kelp (tang) er rig på jod og fik den idé at det måske var en god idé at give hende tilskud af jod, nu når skjoldbruskkirtlen ikke fungerede som den skulle pga. kræft.

Jeg ved at hver dag er en gave med hende, men jeg tror ikke længere at hendes "udløbsdato" er lige om hjørnet som dyrlægen indikerede for 2 måneder siden :o)


torsdag den 10. marts 2011

Har dine hunde taget magten?

Lederskab, alpha, dominans mv. er begreber som flittigt bruges i store dele af hundeverden i dag ... hunden er kort sagt ude på at tage magten fra os mennesker.

Hmmmm ....

Indrømmet mine hunde må vist have magten hjemme hos mig.

Det første man gør så snart man har slået øjene op, er at lukke hundene ud. De har jo første ret, ikke?

Men de er stadig trætte, så jeg får lov at bruge et par timer på selv, inden kl. bliver 9 stykker ... men så er de også sultne og vil have morgenmad.

Så man bruger knap en halvtime på at fylde deres aktiveringslegetøj med morgenmaden, mens deres øjne borer sig ind i ryggen for at få en til at skunde sig.
Derefter samler man det hele sammen igen, vasker det af og sætter det på plads igen!

Så vil de ud og gå morgentur, også selv om det regner ... også skal de tørres rene og tørre igen, for ellers kan de jo ikke ligge i sofaen, vel?

... og endelig kan man få lov at spise sin morgenmad, mens de firbenede tager sig en kort morgenblunder

Men så keder de sig! Så op med klikkeren og ostetern og træne et par min.

... og mens de gumler kødben, så skal haven ordnes for deres .... hmmm ... visitkort, huset flyder med deres legetøj som skal samles sammen, tæpper skal vaskes så de kan ligge lunt og godt, marvbenene skal koges så de kan fyldes med kartofler og dåsemad.

Så er der lige tid til at træne en smule stillingskifte igen og frivillig plads ... inden de skal ud på deres længere eftermiddagstur.

Hjemme igen skal der liiige fjernes en masse snavs, de slæber det ind, men de har selvfølgelig folk til at fjerne det for sig. Endnu en af deres måde at vise hvem der har magten ikke?

Inden aftenmaden kan man lige nå at lave godbidder til dagen efter. Hvis de skal nedværdige sig med at udfører nogle tricks for mig, så skal der s.. også kræses op for dem: lam stegt i lammefedt.

Efter de har konsumeret deres aftensmad, er det tid til at slå mave ... også kan jeg få lidt tid til mig selv

Så ja, hundene har vist taget magten her i huset ... men jeg venter skisma stadig på at de så også får taget sig sammen og søgt et arbejde, så de kan tage skridtet fuldt ud og f.eks. sørge for at betale regningerne også!

torsdag den 3. marts 2011

Advarsel mod hunde-forum.dk

Jeg meldte mig oprindelig ind på dette forum, fordi det skulle være et hyggeligt forum, det var ialt fald administratørs ambitioner!

Lidet vidste jeg at det man skrev, tråde, sågar profiler som blev oprettet herefter blev betragtet som administrators ejendom!!!

Man kan således ikke selv slette tråde man har oprettet eller slette sin egen profil, næ det er op til administrators "gode vilje" - og jeg skriver "gode vilje", for det er bestemt ikke noget som er denperson der beskrider denne post forundt!

Denne person er åbentbart fuldstændig blottet for empati og medfølelse for sine bruger - og for mennesker uden for dette forum. Det anses ligeldes fuldt legalt at såre folk, tale grimt om folk - og hvis ikke er medlem af forummet så er det tilladt at svine dem til på det groveste!
   Selv om adskillige bruger henvender sig Admin, med ønske om at få slettet en tråd, netop fordi den såre en masse folk, så har det større interesse for ham at køre en tråd videre som har udviklet sig til en sæbeopera af værste skuffe.

Der har været kritik af hundegalleri.dk - men her er man i det mindste herre over sine egne ting, billeder som ord!

Hvis du har haft nogen intentioner om at melde dig ind på dette forum, så anbefalder jeg dig derfor at tænke det igennem meget grundigt inden du gør det!