mandag den 31. januar 2011

Hyrdehund to the bone

Igår var jeg temmelig aktiv. Gik ialt 2½ time og fik trænet med de små ... men idag har jeg været lud doven og hunden har kun fået en tur på 45 og jeg har kun fået trænet lidt kvalitetsikring af dæk med Ronja.
   Dagen har primært stået på tv kiggeri, blandt andet Larry Painter på Animal Planet ... men jeg var ikke den eneste: en lille rød tøs viste særdeles stor interesse i den kendte hyrde


Larry Painter har studeret 1000'erne af hyrdehunde i sit liv ... men hvor mange hyrdehunde mon som har studeret ham? LOL

Hun var dog specielt iinteresseret i fårene. Min mors hund Lyssa er lige så interesseret, men da fårene løb ud af billedet løb den lille tøsen fluks "efter dem", dvs. ud i rummet og da hun ikke kunne finde dem der, var hun helt overbevidst om at de gemte sig bag fjernsynet LOL
   Hazel var dog ikke så dem at narre. De lodne dyr var inde i den underlige boks et sted.

Ja ja ... man skal da ikke sige at de ikke er hyrdehunde ... prøve at hyrde får i fjernsynet LOL

  

torsdag den 27. januar 2011

Træning af forskellig slags

Vejret har de seneste dage været fra helt tåleligt til pragtfuldt, næsten forårs agtigt og lysten til igen at vandre er begyndt at spirer frem. Med nattefrost ned til 10 grader er mit kuldskære legeme dog endnu for luksuøst indstillet til tanken om at sove i telt!
   Men det er såmen også helt OK, for formen er ikke hvad den har været og erfaring har vist mig at det ikke bare er peace-of-cake at smide 25-30 kg. på ryggen og så gå en 20-30 km. om dagen. Det kommer ialt fald til at avs i benene efter et par dage!!!
   Træning skal der til ... og det er vi, hundene og jeg altså, så startet på. Vi er begyndt at gå en 12-15 km. flere gange om  ugen og det skulle så gerne langsomt øges i længden + at der skal smides kg. på ryggen. Dels fordi de ekstra kg. giver ekstra tyngde og der dermed skal bruges ekstra muskelkraft på at flytte sig, men også dels fordi man skubber sit tyngde punkt fremad for at kompensere for de 30 kg. på ryggen og dermed belaster benene en smule anderledes.

Jeg brækkede min storetå sidste år i november og skisma om den ikke stadig  genere mig når jeg går langt :o( ... Bør/skal dog ikke brokke mig over smerter i en lille storetå. Tænkter i disse dage sådan på en god bekendt i det svenske som smadrede sit ben for over et år siden og som er frygtelig plaget af slemme smerter konstant. Sender hermed nogle varme tanker til dig Annette!

Det er lidt småt med billeder på min blog (undskyld!!!), så her er et taget af basserne på gåturen forleden:




Træningen på andre planer går også fremad. Vejret har gjort at haven nu er farbar = bundfrosen uden is, så træningen er flyttet uden for. Dog synes jeg det er for koldt til at være ude mere end ca. 10 med hver hund, men det er egentlig også OK. Er af den overbevisning af at hunden lære ikke mere at man terper rundt flere timer med - små intensive pas er meget bedre.

Crate games er efterhånden helt på plads med røvertøsen. Simpelthen super trænings-"værktøj" !!! Sirius mangler jeg desværre et bur af en ordentlig størrelse til.
   Med Ronja træner vi stadig dæk. Ved dog ikke om det er kulden eller hvad, det går i alt fald ikke særlig godt. Uden for kan vi lige komme op på 5 sekunders afdækning :o( Holder derfor en pause med det til vejret bliver lidt bedre.
   Ude har jeg derfor konstentreret mig om impuls og selvkontrol under fri-ved-fod og stå. Specielt under fri-ved-fod er røvertøsen f..... en rigtig supertøs!!! Stå kniber det lidt mere med, men jeg er dælmer også rigtig "led" ved hende - det er lige så hun står og dirre i iver efter mit klik og "go"-signal så hun kan løbe efter pivedyret LOL
   Her under er lige det seneste billede af min giraf: 57 cm. målte jeg hende sidst til !!!!!,  men det er intet andet end ben, vægten ligger nemlig kun lige over 20 kg. ... og forresten, hun er totalt i bikini på billedet. Hun STOR fælder i øjeblikket!



... og med Sirius, så er der virkelig gået hul på bylden!!! Det er stadigvæk bløde runde vendinger, men f..... om han ikke får møsen ind i vendingerne på højreside nu. YES!!!
   Vi er også begyndt at se lidt på rally champion øvelserne = aboslut ingen problemer for knægten. I rally er signalgivning jo også næsten ubegrænset.
  

onsdag den 19. januar 2011

Indetræning og konkurrenceåret 2011

Sneen er smeltet, graderne nået i det blå område igen og i skrivende stund sidder solsorten og sunger fra nabons træ.

Er det blevet forår?

Så heldige tror jeg desværre ikke vi er. Prøver derfor at undertrykke de forårsfornemmelser som er ved at spire frem. Sneen og frosten kommer jo nok tilbage på et tidspunkt - i alt fald i februar hvor vi plejer at få sne!

Selv om sneen og isen nu er smeltet, så er haven stadig ikke farbar - ikke hvis man vil have en græsplæne til sommer i alt fald. Træning er derfor stadig henlagt til soveværelset og stuen. SUK.

På nær en 3-4 dage hvor jeg ikke kunne bruge mine hænder pga. smerter, har jeg fået taget mig sammen og få trænet en smule indendørs hver dag .... men kors hvor har jeg været ved at opgive flere gange! Hvorfor?

Jeg har koncentreret mig om to ting med Ronja: neddæk og tandvisning.

Normalt får jeg aldrig taget mig sammen og trænet tandvisning, som jo er en af øvelserne til LP1, men Ronja er ikke meget for denne øvelse, så med hende blev jeg simpelthen nøden til at træne det .... men:
  1. Når hun ser en klikker begynder hun at savle, sådan rigtig savle - og jeg HADER savl og kan næsten ikke rører bare ved hendes snude :o( Havde også store problemer med at få trænet nose-target på hånd til Canis uddannelsen!
  2. Jeg har måtte dele tandvisning op i 2 dele som er trænet hver for sig: biddet og venstre side, som går rimelig godt - også den svære højre side. Den har jeg trænet først ved nose-target på hånd, derfor at jeg rører snuden, hendes mund, så løfter læber og vi er nu nået til en lille tandvisning. Når det er på plads så kæder jeg det hele sammen.
Den anden øvelse som jeg har fokuseret på Ronja, blev faktisk tilsidst til to øvelser: hendes afdækning. Enten så dækkede hun skævt ind foran mig, sprang baglæns og dækkede eller lagde sig ned på siden ... og tilsidst var jeg næsten højrød i hovedet af frustration!
   Så opdagede jeg ved et tilfælde, at det jeg troede var en pæn lige plads, faktisk var en temmelig skæv plads!!! Adddrrrr ... her har jeg gået og lært hende at sidde skævt i så lang tid!!! Så ind foran et spejl og så prøve at få røvertøsen til at forstå at plads skal være lige ved siden af mig.
   Da dette begyndte at komme på plads (er stadig ikke færdig med at finpudse det), så blev dækken pludselig også meget bedre. Er dog stadig ikke tilfreds :o/

Med Sirius har jeg prøvet at træne noget "hest", dvs. at han skal gå mellem benene på mig, samt "fod" dvs. at han skal gå på den forkerte side.
   Mit store problem med knægten er at han bliver så glad og fjollet når jeg træner med ham - og en 30 kg. hvirvelvind som ikke helt har styr på sine poter (og hale!!!) og som styrter rundt for at lave 20 ting på en gang, det er altså lidt af en udfordring inden dørs LOL
   Anyway, vi er rimeligt ved at have styr på hest, meeen det er en øvelse som er temmelig svær synes jeg, dels fordi knægten fylder sgutta temmelig godt mellem ens ben og dels fordi han nu tilbyder den hele tiden - og 30 kg. fjollehoved som moser gennem benene på en i tide og utide, det er ikke altid lige sjovt = jeg er ved at vælte LOL

"Fod" er en øvelse som volder os begge store problemer: det føles så forkert for os begge to. Jeg er ved at prøve at lære ham at svinge bagdelen ind i vendinger, men kan simpelthen ikke finde ud af hvordan???
   Baljeøvelsen er no-go. Har prøvet at lære ham at stå på en balje, men pga. hans iver kan jeg simpelthen ikke få ro nok på - han prøver simpelthen at smadre baljen!!!
   På venstre side har jeg lært ham at bruge møsen til at svinge ind, ved hurtigt at bakke flere skidt ... men skisma om jeg kan finde ud af dette på højreside!!!!

Any ideas - any one???

Jeg er snart desperat!!!

- - -

Mens isen lå tykt alle steder og man intet kunne har jeg prøvet at planlægge konkurrenceåret 2011.

Sirius skulle gerne have sit sidste ben i rally ekspert og forhåbentlig beholde sin plads på DM listen i ekspertklassen.
Derudover er planen at han skal debuttere i Championklassen til efteråret.
   Hvis jeg ellers kan finde ud af at sætte et HTM nummer sammen, så håber jeg også på at prøve at debuttere i HTM til sommer ... men det er noget jeg samtidig gruer for med mine nerver!
   Hyrdemæssigt bliver det ikke til noget i BC regi. BC klubbens hyrdearrengementer er pga. kævl og fnidder udsat det næste rigtig gode stykke tid og hyrdehundeklubben har kun sjældent prøver på sjælland og jeg kører simpelthen ikke til Jylland for en sådan svær prøve!
   Derimod har jeg kraftigt i overvejelserne at få gjort noget ved nogle ASCA prøver ... hvis pengepungen vil og jeg kan få nogle af de meget eftertraktede pladser til prøverne!

Ronja er det planen skal debuttere i klasse 1 til foråret ... men først skal hun registreres i DKK og det koster kassen, specielt fordi hun kommer fra Tyskland!!! Planen er at starte en håndfuld prøver i klasse 1. På den måde kan det være jeg kan få så meget styr på mine nerver at vi til sidst kan gå et rimelig hæderligt program LOL
   Derudover skal hun starte i rally og i slutningen af året forhåbentlig få sin øvet titel.

Hazel, ja hun skal bare have lov at være hund. Er flov over at indrømme men da hun nok ikke kommer til at starte LP prøver får jeg desværre ikke rigtig trænet med hende :o(
   Det kunne derfor være super hvis der dukkede et godt hjem op til hende i løbet af året.

I løbet af sommeren/efteråret skal jeg også afsted til Spanien og hente den/de hvalpe som en opdrætter skylder mig. Håber også der dukker et rigtig godt fodervært op til en pragtfuld knægt i løbet af året.

mandag den 10. januar 2011

En hård besked

"Hun kommer ikke til at opleve sommeren"

Det var dyrlægens ord idag.

Selvfølgelig viste jeg det ikke stod godt til med hende, men det er alligevel hårdt at få det sort på hvidt :o(

Det som jeg frygtede (lymfekræft som havde spredt sig til leveren) viste sig ikke helt at være den "rigtige diagnose".

... men det var alligevel ikke godt:

Hun havde
  • en kræft knude i bygsputkirtlen
  • en knude på milen
  • Leveren var forstørret
  • Hjertet var forstørret
  • Der var væske i den ene lunge
Dyrlægen anbefaldede ikke at få knuden i halsen fjernet, da der allerede var tegn på kræften havde spredt sig til andre steder. Det ville blive en smertefuld og vanskelig operation og den ville kun udsætte det uundgåelige nogle måneder.

Hun anbefalde at holde godt øje med hende og når symptomerne blev for slemme, tage den tunge beslutning :o(
... Uanset hvor hårdt jeg synes det end bliver at tage afsked, så skal hun ikke lide for at opfylde mit egoistiske behov!

Det er det hårde ved at have hund: man køber en kærlighed med begrænset holdbarhed - og ofte er det op til en at sætte den hårde og endelige udløbsdato :o(

Nu skal jeg "bare" sørge for at hendes sidste tid bliver så behagelig for hende ... er allerede begyndt:

Hvem mon har fået lov at komme op i sofaen? :o)

søndag den 9. januar 2011

Til kamp mod undertrykkelse af hundene!!!

Vær med til at støtte op omkring "kampen mod Millan".

Vi har brug for hundeelskere, som kan være med til åbne hans tilhængeres øjne:

Millans metoder er hverken naturlige, empatiske, rolige (calm) eller dominante (dominans).

Millans metoder er fysisk tvang, smerte/ubehagsforvoldende og mentalt nedbrydende.

Hundene reagere på hans "rehabilitering" pga. apati, frygt, træthed og/eller smerte.
Der er ikke tale om rolig anerkendelse eller accept at dominans!

Vær med til at sprede dette budskab:

Vi vil ikke acceptere udbredelse af sådanne behandling af vores 4-benede venner

Støt den - fredelige!!! og sober!!! - demonstration mod Millan:


Skriv under på at vi ikke ønsker hans provoganda i Danmark:

http://www.onlineunderskrift.dk/Vis/Skriv%20Under/BOYKOT+CESAR+MILLAN+I+FORUM+MAJ+2011


Som en sidste lille bemærkning:

Millans behandling strider faktisk imod Dansk lovgivning, både ved brugen af elhalsbånd, men også hans behandling af dyr:


§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

lørdag den 8. januar 2011

Så er der bestilt tid

Mandag kl. 0800 skal min lille musling til en udvidet sundhedsundersøgelse og scanning på Karlslunde dyrehospital.

En rejse på knap 3 timer med det offentlige.

Det står ikke så godt til med tøsen. Knuden i halsen genere hende mere og mere, og knuden ved albuen er vokset :o(

Humøret har derfor ikke været så godt.

Millan sagen har også gjort mig i dårligt humør ... vejret er oven i hatten også så elendigt at man ikke kan gå en ordentlig tur, faktisk tør jeg ikke rigtig bevæge mig særlig langt uden for - det er møg glat!

Har derfor brugt formiddagen på på lege med lidt billeder af muslingen

  

fredag den 7. januar 2011

De danske hundefolk skræmmer mig ...

Cecar Millan, den mexicanske hundeguru, aflagde i går visit i TV2 studiet … trods ihærdig protest fra danske hunde og/eller dyre-elskere.

Denne selvbestandigere ”hundeekspert”  har desværre adskillige fans i USA og i bedste Jan Fennel stil forsøger han nu at erhverve flere fans på den anden side pølen.

Millans teori går ifølge ham selv, kogt ned til et par linjer, ud på at rehabilitere hunde og træne mennesker.
   Det er naturligt at hunden som flokdyr vil dominere os, så hvis vi skal have et naturligt forhold til hunden, så skal vi have respekt, tillid og loyalitet fra hundens side før vi kan give den kærlighed.
   Hans metoder er naturlige og medfører ikke medførte smerte eller ubehag hos hunden.

Tilhængere af Millan og hans metoder, angiver at deres loyalitet skyldes at hans metoder virker, han kan kontrollere aggressive hunde og henviser til at han kan få muskelhunde til at gå flok.
   Tilhængere mener at hans tilgang til hundene er baseret på hundens naturlige hierarkiske system og stræben efter magt – og det er derfor kun naturligt at vise hunden hvem som bestemmer.

Millan er en mand som generelt udstråler  ro, selvsikkerhed og overlegenhed når han håndterer hundene – en egenskab som rigtig mange kunne lære af. Vise frygt og usikkerhed er en af de værste ting man kan gøre når man står over for en usikker, angst eller vred hund.
  
Derudover så er han ofte ude efter folk mht at de ikke motionerer og/eller aktiverer deres hund nær tilstrækkelig nok. Understimulering og indebrændt energi bærer en stor del af skylden ved problemer. Hvis langt flere aktiverede deres hunde tilstrækkeligt ville der ikke opstå så mange problemer

Det lyder jo faktisk egentlig ret godt, så hvorfor i alverden er folk – inklusiv mig selv, så så stærkt i mod ham:

De gode og fornuftige ting som han siger opvejer desværre ikke alt det andet han siger – og ikke mindst gør.

Jeg synes faktisk det er skræmmende at se hvor mange folk som støtter ham og hans metoder.

Hans mantra omkring dominans, lederskab og flokleder er meget lig Jan Fennells, dermed ikke sagt at den er OK. Begge har desværre forstået tingene lidt forkert:

1.      Hunden er ikke en ulv
2.      Hunden er faktisk ikke et flokdyr
3.      Vi er ikke del af hundens evt. hierarki

Det vil tage for meget plads at gå i dybden med disse teorier her, skal nok komme med dem en anden gang :o)

Disse misforståelser er i midlertidigt forholdsvis harmløse. Det er Millans anbefalinger til handling af hunden og hans metoder til at løse problemer på, som er så kritisable.

Cecar Millan lægger ikke skjul på at han i sine metoder bruger rekvisitter som pig-halsbånd, el-halsbånd mv.

En af hans andre store behandlingsmetoder er fysisk håndtering og brugen af et illusion collar eller en tynd kæde, som placeres under hundens hage og lige bag dens ører.

Nedenstående video viser brugen af et sådan halsbånd.

Denne video bruges både af tilhængere og modstander til at overbevise andre om deres holdninger til Millan … og jeg vil derfor gennem gå den.

http://www.youtube.com/v/eQUegRGo0kw&rel=0&hl=nb_NO&feature=player_embedded&version=3

Prøv at se klippet igennem igen og læg mærke til følgende ting:

Læg mærke til hvor Millan placerer halsbåndet, under hagen og lige bag ørene.
   Dette er ifølge Millan og hans tilhænger for at få bedre kontrol over hunden og det er ikke ubehageligt for den. Modstandere siger derimod at det er hundens mest følsomme sted og derfor ubehageligt. Stramning af snoren kan derudover medføre strangulering eller frygten her for.
   Er det ubehageligt for hunden? Prøv at se hvad der sker flere gange i videoen når Millan strammer snoren (ikke rykker i den), prøv at lægge mærke til hvordan hunden spærre øjnene op og synker/gylper når det sker.

Dernæst går Millan med hunden i stram line hen mod en anden hund.

Prøv at lægge mærke til hvad der sker lige inden hunden retter et angreb mod ham. Det går hurtigt.
   Hunden springer frem, han rykker i linen og hunden vender sig mod ham. Prøv nu at lægge mærke til hvad der sker et par sekunder længere henne: Hunden sætter sig med siden til ham og vender hovedet væk fra ham: Millan rykker flere gange i snoren og efter et par ryk springer hunden mod ham igen.
   Spol frem til lidt over 2 min. inde i videoen. Prøv så at lægge mærke til at hunden først forsøger at angribe Millan efter han nøkker til dens bagpart (tilhængere har dog ret, han sparker ikke som nogle modstander af ham siger).
   Millan fremprovokerer altså i de fleste tilfælde reaktionen hos hunden, dens angreb … og det er ikke ubevidst at han bevist forsøger at fremprovokere en konfrontation, en handling hos hunden som han igen kan reagere på. Det giver ham noget at arbejde med, han har f.eks. udtalt at ”han elsker kampen med hunden”, men derudover giver det desværre også sympati for hans metoder: sådanne nogle aggressive hunde har ifølge tilhængere brug for aggressive behandling.

Ca. 35 sek. inde i klippet anmoder Millan hunden til at følge og den – som tilhængere siger – angriber umotiveret. De næste 14 sekunder kæmper hunden, mens Millan holder snoren så højt at hunden ikke kan få jordkontakt med forbene.
   Tilhængere siger at snoren holdes højt for at Millan ikke skal blive bidt og mener ikke det mishandling af hunden, dens kamp skyldes at den ikke vil acceptere Millans dominans. Modstandere siger derimod at han er ved at strangulere hunden og den kæmper fordi den frygter for sit liv.
   Først: Læg mærke til at Millan efter at hunden stopper sit angreb mod ham, i flere sekunder forsætter med at løfte hunden så højt i halsbåndet at den næsten står oprejst på bagbenene. I det sekund han sekund han slækker på linen, forsøger hunden at angribe ham igen.
   Dernæst, læg mærke til hvordan hunden flere gange åbner sit gab uden intention om at bide, hvordan den bider efter linen og slår med poterne mod linen.
    Er det fordi den ikke vil acceptere Millan som leder … eller er det fordi den føler ubehag?

Placering af en stram snor, det sted som Millan gør, er et følsomt sted. Hvis snoren strammes tilstrækkelig kan det medfører følelsen af kvæling. Prøv det selv!
   Derudover løber den store halspuls åre meget tæt på de områder hvor snoren strammet. En tilstrækkelig strammet snor kan dermed medfører at hjernen kommer i underskud af blod og dermed ilt.
   Millan nøjes ikke kun med at stramme snoren, hunden hænges bogstaveligt talt i op til 15 sekunder i den stramme snor.

Til sidst ser man hunden ligge ned.
   Tilhængere siger at den lægger sig frivilligt fordi den underkaster sig Millan. Flere modstander siger den kollapser pga. hans behandling og luftmangel, jf overskriften på videoklippet.
   Ingen af teorierne er dog korrekt. Prøv at lægge mærke til at Millan faktisk lægger den ned med en hurtig bevægelse. Hunden gylper efter luft nogle gange, så mangel på luft, det har den oplevet – dog er det uvist om det skyldes udmattelse efter selve kampen med Millan eller strangulering. 
   Læg mærke til at hunden ligger fuldkommen stille. Er den virkelig afslappet og har underkastet sig Millans dominans?
   Hunden viser på ingen måde underkastelse, se blot på hvordan Millan er nødt til at holde hunden nede det første stykke tid ved at lægge pres på det følsomme sted bag ørene. Læg også mærke til at hunden ligger helt passivt på siden, den viser ingen af de klassiske og anerkendte tegn på underkastelse, så som sænket logrende hale, slikkebevægelser mod Millan, den viser ikke sin bug.
   Er den afslappet? Se på dens øjne, på den optrukne byg, dens hurtige vejrtrækning selv et godt stykke tid efter den er langt ned.
   Dette er ikke en afslappet hund, men en apatisk hund.

En ting som der er værd at bide mærke i er, at Millans ”adfærdsbehandling” aldrig følges op, sådan som vi har set med Stillwell mv. Vi ser ikke disse hundeejere på noget tidspunkt igen.

Hvorfor?

Utrolig mange tilhængere af Millan siger at disse metoder ikke påfører hunden ubehag.

Hvorfor kan folk ikke bare være ærlige og indrømme:
Jeg vil have kontrol og magt over al min hunds adfærd – og så længe jeg får det, så er jeg ligeglad med om det er naturligt for den, eller om jeg påfører den ubehag, endog smerte.

Jeg ville have langt større respekt for Millan og hans tro undersåtter - men ikke dermed for deres handlinger! – hvis blot de kunne være ærlige omkring det de tror på og det de gør.

… men folk vil ikke være ærlige, ikke engang over for sig selv, de gemmer hovedet i sandet og prøver at lulle sig selv ind i en overbevisning om at tingene er i orden, manden er jo verdenskendt og det giver ikke hundene ubehag.

Hvorfor vil I så ikke udsætte Jeres børn for samme behandling?
Hvorfor er der ingen som tør tage min udfordring op og offentligt prøve at overbevise mig, og andre kritikere, om at metoderne er harmløse og uden ubehag for hundene ved selv at prøve dem?

Andre af Millans tilhængere siger at målet helligere midlet. Hvis der opstår problemer er det OK at handle fysisk mod hunden indtil den har forstået budskabet.

Jeg ved næsten ikke hvad der er værst strudse-syndromet eller ligegyldigheden!

Der er dog ingen tvivl om at denne hund har taget magten fra sin ejer og der skal gøres noget radikalt!
   Prøv at se ca. 2½ min. inde i videoen, her passerer ejeren og hunden en anden hund som gør, frontalt, mod dem. Hunden laver først udfald mod den gøende hund, men vender sig mod snoren og ejerens hånd.
   Men prøv igen at lægge mærke til hvilken type halsbånd hunden har på, hvad der beskrives om hundens liv mv. og hvilken type hund som, der her er tale om (dette er ikke en ren husky).

Tilhængere af Millan siger at sådanne problemer ikke kan løses på anden måde og retfærdiggør derved sådanne handlinger som i videoen.
   Problemer, også af denne karakter, kan dog løses på langt mere human og dyre-etisk måde … og til forskel fra Millans metoder vil ejere der benytter sig heraf, på sigt kunne se frem til et mere afslappet forhold til deres hund.

… men mange folk har ikke tid/overskud til at investere den tid i deres hund: Quick-fix frem for varighed.

Modstandere siger bevis det: gerne men dette blog indlæg er allerede blevet ALT for langt :o) En anden gang.

Mere læsning kan findes på:

http://beyondcesarmillan.weebly.com/dogs-in-danger.html
http://today.msnbc.msn.com/id/12648003/ns/today-entertainment/

søndag den 2. januar 2011

Den alsidige Aussie ... eller mine små slædehunde

De sidste dages lette tøvejr har været hård ved sneen og da de lover let tøvejr i slutningen af ugen igen, måtte jeg bruge de måske sidste dage med sne, til lidt sjov med bobslæden.

Det er tredje gang Ronja er for slæden, anden gang på tur.
   Første gang på tur optrådte der et par begynder problemer, dels fordi hundene ikke var helt trygge ved at bevæge sig foran mig og dels fordi kommandoerne ikke helt ligger på rygraden.


I dag gik det bedre, men der er stadig meget træning som skal finpudses. Deres stop skal f.eks blive bedre, menende at de skal ikke vende omkring og se på mig, når jeg afgiver kommandoen og sidekommandoerne skal langsomt blive 100 % verbale; endnu må jeg bevæge mig ud på den side de skal gå til og afgive kommandoen, således at de kan høre hvilken vej jeg ønsker de skal gå ... men OK der er altså også kun anden gang de prøver at det!


Til middag gik vi en tur på et par timer i det gode vinter vejr.
   Lille søde Emmy fik dog lov at blive hjemme. Hun er stadig frisk og villig til at gå tur, men efter som hun ikke rigtig viser smerte eller tegn på træthed, vil jeg ikke udsætte hende for så lange turer mere, specielt ikke efter hun fik diagnosen: tegn på slidtage i hjertet.
   Indrømmer: efter at at have vadet rundt i isen i flere timer, så var jeg s.. godt brugt, ikke mindst min storetå som stadig genere mig efter bruddet for et par måneder siden :o(   ...    men f.... om de skøre hunde ikke piskede rundt som gale efter hinanden da vi kom hjem!!!
   Specielt Ronja fik ellers en formidabel - og for mig temmelig uønsket - løbetur på vores gåtur. Jeg havde sluppet dem på et område med meget store åbne marker. Desværre var jeg ikke opmærksom på at der på god afstand var rådyr - og Ronja strøg efter dem ... og med sig tog hun Hazel ... også Sirius ... og da jeg troede de bare legede med hinanden, fik jeg ikke stoppet dem.
   Sirius stopper heldigvis når han opdager han er kommet for langt væk, og Hazel gjorde heldigivis det samme ... men Ronja slægter sin far på og fortsætter indtil hun mister færten af dyret. Hun har gjort det et par gange efter harer ... og det er sørme ikke særlig sjovt for mig som ejer bare at stå og vente på om hunden dukker op igen :o(

lørdag den 1. januar 2011

Godt Nytår

Jeg hader Nytårs aften!

I alt fald efter jeg flyttede til byen. Det er normalt et rigtig roligt "pensionist" kvarter jeg bor i. I de to år jeg har boet har, har vi kun været "generet" af teenagerfest én gang!

... men Nytårsaften sidste år, var simpelthen tredje verdenskrig der brød ud i nabolaget og selv Sirius, som ellers er så skudfast, at han har været med på "jagt" (= når jæger skud/aflivede får/lam på marken), var rædselsslagende.

I år valgte min mor og jeg derfor at leje en hytte på en campingplads, som garanterede at der ikke blev affyret på pladsen.

Selv om der blev lejet en 6 personers hytte, så fyldte 2 voksne + ialt 7 hunde temmelig godt op!
   Emmy skal simpelthen have et bur med som kurv og den lille hasselnød, ja hun kommer sgu stadig bur om natten - den bølle kan nemlig lave så endelig meget ballade på et øjeblik, så en hel nat uden opsyn!!! Puha det tør jeg slet ikke tænke på LOL


Vovserne klarede det simpelthen super! Til stor forbavelse var hasselnødden totalt kold i møsen. Hun følte sig bare hjemme med det samme. Efter hun lige havde sonderet terrænet, så var hun skam frisk på balade med det samme! Hun er sgu en sjov størrelse. Fyrværkeriet ragede hende også en høstblomst - faktisk er hun nu af den overbevisning af fyrværkeri betyder guffer, så når hun hører et kanonslag, så kommer hun styrtende for at få en guffer!


Selvfølgelig var der ikke helt lydløst. Pladsen lå også temmelig meget tættere på byen end jeg regnede med. Da helvede brød løs kl. 12, var Emmy påvirket, men de 3 andre tog det rigtig pænt.
   Tiden vil vise om det vil blive gentaget næste år .... eller om jeg tager teltet på nakken og drager op i det norske højfjeld, der må i alt fald være stille ... og temmelig koldt LOL

Tidlig formiddag, den første dag i det nye år, blev den lille skoda igen pakket med alle pakkernelliker, 2 voksne og 7 hunde. Utrolig hvad der kan være i en bil!


Godt Nytår til alle!

Det bliver spændende at se hvad de nye år bringer.

Jeg ved at der skal sige velkommen til ialt fald et nyt ansigt ... men desværre skal der også siges farvel til et elsket og nær uundværligt familiemedlem :o(