torsdag den 21. oktober 2010

Træning

Igår pakker man bilen med hunde og udstyr og tager ned på trekanten i Hundested for at træne, sætter det op og tager hundene ud af bilen - for blot 5 min. senere at kyle det tilbage i bilen - altså ikke hundene selvfølgelig :o) - Regnen væltede ned i lårtykke stråler. Øv!

I dag var vejret så bedre - og vi kørte igen ud for at træne.
   Sirius fik et par pas med tricks og derefter et par pas 2 x 2 allá Prøhl (slalom). Vi trænede 2 x 2 et par gange for nogle måneder siden, men lagde det rimelig hurtigt på hylden pga. manglende tid. Nu hvor eliten er skinlagt, er der igen tid til at lave noget "bare for sjov" ... og vær venlig at overse mit trænings-outfit. Det blæste en halv pelikan og jeg frøs så en ekstra jakke måtte til for at gøre det udholdeligt!


Ronja fik et par pas i et par af de tricks som er eksamenstof om et par uger ... men langt fra færdige! Idag trænede vi blandt andet vende rundt foran mig og, som her under, bakke ind mellem mine ben og lægge sig ned:


... kvalitetssikring af apport. Lidt svært at se på billedet, men jeg holder en cocktail pølse i hånden. Ronja skal holde fast på apporten - trods fristelsen viftende lige foran næsen.


Selvfølgelig skulle hun også have et par pas 2 x 2 allá Prøhl. Hendes motorik er langt bedre end godstoget Sirius og stængerne kan deraf hurtigere sættes på linje ... men farten er tilgengældt også der efter.


Lille Hazel har stadig alt for mange fluer i hovedet til noget fornyftigt LOL, så vi nøjes med et par pas sit og dæk - og legede så, hvilket dog også er utrolig vigtig i opbygningen af vore forhold, som desværre har fået en brist efter overfaldet i hundeskoven.

I morgen står det på hyrdning. Glæder mig. Håber bare den lille Hasselnød er helt frisk i fusserne - sidst fik hun kun et par min. da hun begyndte at trække på det ene ben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar