onsdag den 29. december 2010

Sirius ny karriere

Sirius fik igår en en ekstra julegave af min mor, noget jeg har snakket om jeg kunne tænke mig et stykke tid - især med vejret i øjeblikket:

En lille sort bobslæde!

... og i dag startede knægten så sin nye karriere, som slædehund.

Han var lidt usikker på det i starten, dels på hvad jeg tror var vægten som tungede ham bagud når han gik og dels slæden som knirkede bag ham. Han krævede derfor lidt opmuntring for at bevæge sig.
   Anden gang var han helt tryg, så vi gik en tur ned af vejen med slæden og en sæk hundefoder.

... så nu kan vi rigtig leve op til den evindelige - og møg irriterende - kommentar vi får på gåturene i øjeblikket "så mangler I bare slæden" LOL


Fik både i dag og igår taget mig sammen til lidt 2 x 2 træning (metode til indlæring af slalom baseret på shaping).
   Det er længe siden vi sidst har trænet dette. Indgang til port 1 driller stadig noget, især for Sirius, når anden port sættes på - også selv om der køres adskillige repitioner med forstærkning efter port 1.

Har også fået trænet lidt LP med Ronja. Tøsen har en skarp pære ingen tvivl om det, men hun er mere oplagt til tant og fjas i øjeblikket ... også er det lidt svært at konkurrere med den største forstærke der findes i øjeblikket: styrte rundt i sneen og skovle det indenbords i store mængder LOL

mandag den 27. december 2010

Julen 2010

Så er julen vel overstået. Nogle finder den stressende, men jeg elsker den og alle forberedelserne.

I år har forberedelserne dog været præget af eksamen, meeeen gaverne blev da købt/bestilt i rimelig tid, småkager bagt, kort lavet, gaverne pakket ind og træet hentet.

Selve julen strækker sig over næsten 3 dage her i familien:

Lillejuleaften pyntet træet. Efter min mening er juletræet simpelthen indbegrebet af julen og må derfor ikke mangle
 - uanset om man kan tåle at rører det eller ej! Julepyntet er også ekstrem vigtig: candis stokke, flethjerte og flag må ialtfald ikke mangle!
   Jeg elsker også at udvælge det på marken og selv fælde det, men i år var det simpelthen for koldt, så vi måtte "nøjes med et færdig fældet og pakket træ".



Juleaften står den selvfølgelig på "rigtig" julemad: fyldt kalkun, søde kartofler, kartoffelmos også klassikeren ris ala mande.
   Gaverne bliver normalt lagt under træet om aftenen, men pga. et par små super frækker uvordne kleptomaner måtte dette vente til julemorgen, hvor de frække møgunger var vel "gemt af vejen" i hvert sit bur.

Julemorgen står den så på luksus morgen mad ... og så skal gaverne pakkes op, vel og mærke nøje overvåget af hundene, som er ganske klar over at dette er en ganske særlig dag. Især Padmé er en særdeles pain in the b... - en møgforkælet møgunge, som er overbevidst om at ALT er til hende!
   Vi, dvs. hundene og jeg, fik hamstret en bunke dejlige gaver - blandt andet kunne jeg inkassere et messing posthorn, som jeg har ønsket mig!

Inden gaverne blev pakket ud, skulle jeg dog lige have et billed af min dejlige gamle muslingen under træet


Anden juledag stod den på julefrokost med min mor og min storebror og hans familie. Jeg havde valgt en lidt anderledes julefrokos menu, men hmmmm .... det var lækkert, ikke mindst de flotte jule cup cakes jeg havde lavet.
   Desværre var det en hundemæssigt ikke en dejlig dag, i det de bliver lukket væk når familien kommer på besøg - min bror er absolut ikke hundemenneske!!!

I dag, første hverdag efter jule- og eksamenstravlheden havde lagt sig, fik jeg endelig taget mig sammen til at få trænet et par minutter med hver af hundene. Skammeligt at det har været så lang tid siden :o( ... og det bar træningen selvfølgelig også præg af. Pga. mørket og sneen var træningen henlagt til den smalle og temmelig korte gang!
   Med Sirius koncentrede jeg mig om to øvelser: fod (gå på højre side), som volder os en del besvær og hest (gå mellem benene) og med Ronja fokuserede jeg på: dække lige ned (hun dækker til den ene side) og sit fra dæk (hun rejser sig - og sætter sig så). Hazel derimod skulle prøve at lokalisere og påvise ... en tepose!

Må se om jeg kan komme ud og få trænet i morgen, mens det er daglys. Skulle jo gerne se om Ronja kunne blive klart til en LP1 til foråret.

mandag den 20. december 2010

Færdig!!!!!!!

Det er slet ikke hunderelateret ... også lidt alligevel :o)

Jeg er lige kommet hjem fra 2,5 times eksamination (puha hvor bliver man tør i halsen!!!).

... den afsluttende eksamen på biologistudiet

Jeg havde valgt at skrive om:

"dominans- og lederskabsrelateret adfærd, hierarki og flokstruktur hos hund og ulv"

... et kæmpe projekt på næsten 150 sider!

Jeg bestod, ikke med en himmelråbende god karakter - et pænt 7 tal (svarende til 8-9 efter den gamle skala) som de sagde - baseret på min store viden om hunden og ulven.

Det som træk ned var :

1.
Min statestik var ikke helt OK ... indrømmet jeg fatter virkelig ikke en meter af det!

2.
Mine observationsmetoder og parameter var ikke helt OK ... normalt diskuttere dette med en vejleder, men dum som var jeg, gik jeg bare i gang - og inddrog først en vejleder da alle observationer var overstået!

3.
Min generalle viden om biologi og biologiske terme haltede noget .... gud en chok jeg fik, da de pludselig begyndte at spørge hvad forskellige biologiske termer betød og hvilke andre sociale dyr, jeg kunne nævne og fortælle om!

Any way nu kan jeg tilføje can. scient til CV'et - med speciale i hunden og ulvens adfærd!!

mandag den 13. december 2010

Emmy update ...

Der blev taget en blodprøve på muslingen i onsdags og svaret kom torsdag.
   I telefonen oplyste dyrlægen at T4 værdien var for lav, hvorfor hun villle anbefalde at en yderligere undersøgelse af stofskiftet byrde gøres.
   Eller var der ikke noget i blodprøven, som sagde præcist hvad der skulle være galt med hende. Kræft var dog stadig dyrlægens største bekymring og hun synes at Emmy skulle åbnes, så man kunne se præcis hvad knuden i halsen var ... og hvis den var ondartet, lade hende sove ind på operationsbordet :o(

Efter lidt tænketid besluttede jeg dog at ringe, for at få en kopi af hele blodtesten ... og den har jeg så kigget efter i sømmene, læst artikler og surfet i dyrlægedatabaser.

Blodtesten viser faktisk en hel del:

     Blodmangel
     Forhøjede levertal

... som sammen med hendes øvrige symptomer tyder på et kraftigt fremtrædent stadie af lymphosarcoma (kræft i lymfesystemet).

På baggrund af dette, ser jeg ingen grund til at åbne hende, en skanning og/eller røngtenfotografering af bugen er mere på sin plads (for lever/nyreforandringer).

Desværre er fremtidsprognoser ikke gode ... faktisk er de rigtig rigtig dårlige :o(

søndag den 5. december 2010

Emmy 10 år

Tænk at det allerede er 10 år siden min dejlige musling kom til verden ... og næsten 10 år siden min søster og jeg kørte til Holland på sneglatte veje for at hente hende, efter hendes lange vej fra Mississippi.

Hvor tiden dog går!!!

Dagen idag skulle selvfølgelig fejres på behørig vis:

Vi startede med et tur til stranden, som desværre allerede var optaget af løse hunde. Øv!
Hjemme igen fik alle hundene kødben til at fordrive tiden med, mens jeg lavede lagkage og satte maden i ovnen.

... og selvfølgelig fik muslingen da fødselsdagsgaver:

Længe har jeg gerne ville give hende et Back on Track dækken. Har hørt så meget godt om dem. Så det kom med posten i onsdags. Fornem service!

... men hvad er en fødselsdag uden lidt mundgodt mellem gaverne, så selvfølgelig fik hun også det:


... også fik hun selvfølgelig lov at smage sin egen lagkage ... og ja ja ja ... jeg ved godt det er dybt uetisk og bla bla bla :o) ... men hun skulle da have lov bare denne ene gang, og stykket var jo ikke særlig stort.



I starten viste hun ikke helt om hun måtte spise det eller ej, men da hun først gik igang var der ingen tvivl - og kors hvor hun nød det. Lyset var selvfølgelig fjernet for inden

  

... og i løbet af nul komma fem, var stykket borte



Tænkte måske at nogen gerne ville have en update på forrige indlæg:

Dyrlægen ringede fredag aften.
De to prøver der var sendt til laboratoriet viste ikke umiddelbar kræft, men blod og betændelse.

Kræft kan desværre ikke udelukkes alligevel - prøverne var negative, men ikke dermed hele knuden. Trods pencilin er der fortsat også en stor knude i halsen på hende.
Så nu skal vi "bare" have fundet ud af hvad præcis der er galt med hende. For noget helt galt er der :o(


For øvrigt så skulle vi have afholdt hvalpetræf/fødselsdag for en håndfuld hvalpekøbere i dag, men jeg valgte at aflyse det i midten af ugen, da vejrudsigtet ikke så særlig lovende ud.

Og godt for det!!!

Det har sneet hele dagen og vejene er frygtelig!
Så der bliver hellere ikke noget agility i aften

onsdag den 1. december 2010

Emmy ...

Min dejlige "lille" musling alias Emmy har her til formiddag været en tur omkring dyrlægen. Jeg opdagede jo fornyligt en knude i halsen på hende og den skulle tjekkes så snart jeg havde penge.

Æv ... det var ikke god tur :o(

Jo, dyrlægen - som er helt ny for mig og hundene - var såmen flink og rar, men det hun havde at sige om Emmy var ikke rart.

For det første blev hun sat på pencilin, fordi en kæmpe fedtknude hun har på ryggen er blevet fæl betændt. Den begyndte at lægge i går aftest. Adrrr ... men det bliver slemmere:

Hendes hjerte udviste, med dyrlægens ord, tegn på slidtage. Der var mislid forårsaget af at klapperne ikke længere lukkede ordentlig, så blod strømme tilbage i hjertet i stedet for rundt i kroppen.
   En konsekvens heraf fulgte at hun havde lidt væske i den ene lunge, men ikke noget alarmerende (åbentbart en almindelig konsekvens ved dårligt hjerte).
   Jeg skal derfor fremover være obs på om hun begynder at hoste, hvilket er tegn på overanstrengelse og væske i lungerne.

... og så til det måske værste: knuden virkede - igen med dyrlægens ord - ikke rar :o(
   Der blev taget to prøver af den som er sendt videre til undersøgelse. Jeg får besked på mandag, hvorfra fremtidige planer først bliver lagt. Er den godartet skal den fjernes, da den allerede på nuværende tidspunkt genere hende under f.eks. spisning. Er den ondartet er der nok desværre ikke så meget at gøre, kunne jeg forstå på dyrlægen.

Må indrømme det var en hård besked at få og jeg måtte kæmpe en brav kamp for et at vræle som en lille tøs nede hos dyrlægen.

Kæft weekenden bliver lang.

... kryds finger alle sammen for min dejlige musling.

lørdag den 27. november 2010

Vintervejr og store badedag!

Så har kong vinter slået en solid klo i Danmark. De seneste par dage har der bare kommet en smule, men idag har det væltet ned hele dagen. Sådan så der ud ved middagstid:



... og det sner stadig kraftigt. Inden lyset svandt var der faldet næsten 40 cm.

Hundene er selvfølgelig ovenud begejstret for de hvide dun. De vil ud hele tiden og er næsten ikke til at drive ind. Gamle musling (Emmy) fik også et ungdommeligt flip, men nyhedens interesse lagde sig dog hurtigt igen,; hun har trods alt set det et adskillige gange før. Tænkt om en uge bliver hun 10 år. Ville ønske hun havde mindst 10 år mere igen.


For at snakke om noget helt andet, så er det min hensigt at bade hundene en gang om måneden, dels for at minimere snavs i hjemmet, for at hindre at hjemmet evt. skal komme til at lugte af hund med så mange hunde i huset og dels fordi deres hud/pels har super godt af det ... men intentioner er en ting, fakta er en anden. Jeg hader nemlig at vaske hund og det er gengældt.

... men i dag var det særdeles nødvendigt:

Jeg sad og kælede med min mors ene hund idag, som jeg babysitter mens hun er på arbejde og opdagede flere sår og pletter med manglende pels på krydset. Da jeg nærstuderede det, kom et lille dyr spankulerende mellem hårene. En loppe .... adddrrrrr!!!!!

Sirius har kløet sig på det sidste, så det er tænkeligt at han også har fået lopper, de er trods alt temmelig meget sammen :o). Det er første gang i de over 10 jeg har haft hund, at de har fået lopper ... og det skulle der bestemt gøres noget ved med det samme!!!

Frontline blev indkøbt til alle hundene, selv om vejene efterhånden var rimelig fedtede af sne. Hjemme igen fik de lov at tæske rundt i sneen og kom derefter alle straks i bad. Når de er tørre i aften bliver de dryppet i nakken - også skal hytten gøres rundigt rent i morgen!

Ækle små møgkryb!

tirsdag den 23. november 2010

Søndagstur og juleshopping

Selvom vejret i søndags var dovent, faktisk lidt små trist: gråt og med antydningen af regn i luften, så havde jeg en mægtig lyst til at gå en lang tur ... og det gjorde vi så ... og hasselnødden fik lov at gå med, selv om det egentlig er for langt for hendes bentøj endnu.
   Vi lagde ud med at gå op i Lyngbakkerne, et dejligt stykke natur midt i Hundested, præget af forvitret skov og selvfølgelig store områder med lyng som navnet angiver. En stor del af dette område er ejet af Magasin, hvilket måske er en stor fordel da området har fået lov at stå hen som naturområde, med små sommerhuse som titter frem her og der (ej udstykket som alt ellers bliver!!!).
   Herefter krydsede vi jernbanen og gik en tur ned i byen, som allerede summerede af juleaktiviteter og almindelig søndagstravlhed. Jeg fik sådan en lyst til at gå en tur på havnen med hundene ... som bestemt også var fuld af liv og ikke mindst andre hunde! Hazel tog det rigtig fint, selv om der ikke var så meget plads at passere de andre hunde på. Min fremgangsmåde med at (til tider konstant) rose for at hun roligt ser på den anden hund, er ved at give pote, men overfaldet ligger dybt i hende stadig og jeg tror desværre aldrig hun vil blive rigtig tryg ved andre hunde igen :o(
   Anyway ... på vejen hjem gik jeg en tur ned omkring trekanten, et område som dækker stranden i Hundested samt et stykke græs lige ved. Der var ikke et øje og selv om jeg troede hundene var trætte, så slap jeg dem. Trætte ja right!!! De piskede rundt som gale.
   To timer fik vi brugt i rask gang i Hundested og omegn ... en rigtig dejlig tur, men desværre ingen billeder. Bliver snart nøden til at huske det kamera!!!.

Hjemme fik jeg sådan en lyst til at besøge Lisen, en lille hyggelig butik i Tisvilde, som har de skønneste ting og sager og ikke mindst mine tre favorit tøjmærker: Cream, Odd Molly og Lise Sanddal ... og ups, det var ikke helt meningen, men jeg kom sørme til at købe en "julegave" til mig selv: en skøn vinter-(hunde)-jakke fra Odd Molly, men OK den stygge hasselnød har ædt min vinterjakke og jeg mangler en med de frostgrader de lover. Brrrr.



Den kommer dog først hjem på søndag, den jeg skal have, hvid er nemlig måske ikke den smarteste farve til en hundejakke LOL, men uhhh ... glæder mig til at kravle i den. Den er måske ikke verdens smukkeste jakke, men simpelthen så dejlig at have på.


Beholdningen af tørkost, som hundene får om morgenen, ligger lidt lavt, så mandag tog min mor og jeg til Roskilde for at købe det (wolfblut).
   Det endte så også med at jeg fik købt en masse julegaver til min mors hunde ... og nej jeg vil ikke skrive hvad, for jeg ved hun ofte kikker her ind forbi ;o)
   Hasselnødden og søster Echo, som var med i bilen, fik også en lille "ben" på vejen hjem. Regnede med at de ville knase det i løbet af 10 min., men ... chok ... de knasede og knasede under hele turen (som tager 45 min.) og der var stadig ben tilbage da vi var hjemme. Så selv om det er korn baseret, så vil jeg kraftigt overveje om der ikke skal købes lidt flere.

lørdag den 20. november 2010

Jeg har fået "får"

To styks af en ganske særlig race.

Det er faktisk ikke en sjælden race, dog heller ikke almindelig, men flere folk end man umiddelbart skulle tro har set dem.

Som et par af de primitive får så fælder den sin uld, men dette sker ganske unikt to gange om året og da oftest i rigelige mængder.

... og her af de så, mine to Carnivorske pelsfår:

Sirius med dagens høst

 
... og Ronja, lige så

... og nej, hundene bliver faktisk børste jævnligt, ca. en gang om ugen :o), men idag fik de den store tur med furminateren.

torsdag den 18. november 2010

En kedelig uge ...

Lysten til at træne har ligesom ligget på en lille fingernegl denne uge, så det har bare stået på gåturer og hygge hjemme. Dejligt at ens hunde ikke bliver destromaner eller begynder at stresse selv om de ikke bliver trænet hver dag! En vigtig egenskab for mig.

I dag fik jeg dog taget mig sammen til at klikketræne hasselnødden lidt.
   Fik et skørt indfald hvor sjovt det kunne være hvis hun kravlede ind i tørretumleren. Så frem med guffere og klikker ... og vupti i løbet af 5-10 minutter kravlede hun sørme ind i "det sorte hul" ... vha. god timing og stratetisk aflevering af den primære belønning.


mandag den 15. november 2010

Rally og agility

Lørdag stod den på rally med Sirius i Albertslund ... og selv om det blev til en oprykning, så var det ikke ubetinget en god dag.

For det første så skulle jeg med det offentlige, da jeg ikke kan få kørelejlighed om lørdagen. Jeg hader at tage det offentlige, specielt når man skal slæbe rundt på bur, stol og alle de andre ting som er nødvendige til en lang prøvedag. Ens arme er altid 7 mill længere om aftenen når man kommer hjem!
   Selvfølgelig skulle der også være problemer med s-togene. En køreledning var revet ned, så al trafik mellem Østerport og Hovedbanen var indstillet. Så hanke op i hund og pakkenelliker og trampe rundt efter alternativ transportmidler!

Dernæst var det sk... koldt at sidde og vente på at ekspertklassen kunne komme igang. Heldigvis regnede det ikke som lovet, men det blæste alligevel temmelig godt!

Det prøven gik igang kom jeg godt op at skændes med dommeren.
   Jeg havde fået tildelt nr. 34A - som var næstsidst efter 34B. Jeg meldte selvfølgelig til start under dette nr. hvilket var fint. Da prøven så gik igang, blev jeg kaldt ind til at ligge på ærespladsen, hvilket ifølge reglerne er den sidste hund, som skal ligge for den første hund. Jeg gjorde selvfølgelig opmærksom på at jeg ikke havde 34B, men fik et uforskammet svar, at jeg bare havde et indfinde mig, når ringsekretæren sagde det var mig så var det og jeg kunne i øvrigtt tage at læse på reglerne!!!
   Et under Sirius blev liggende på ærespladsen så rasende som jeg var over denne nedsabling fra dommerens side! Straks efter vi fik lov at forlade ærespladsen, tog jeg derfor mine tilsendte papirer og viste ringsekratæren ... som stregede mit nr. over og skrev det, jeg åbentbart var blevet tildelt - efter jeg havde meldt til start.

En rigtig kedelig oplevelse.
   Senere fik jeg vist en slags undskyldning ... tror jeg nok.

Søndag var jeg stadig i dårligt humør og selv om det - selvfølgelig - regnede, fik jeg sådan en lyst til at gå en tur i SKOVEN = Asserbo plantage. Den skov er uden sammenligning danmarks smukkeste og betyder samtidig noget ganske særlig for mig. Herude fejes dårligt humør væk ... også selvom man bliver pladdervåd og kold.
    Om aftenen stod den på agility ... som igen krævede lidt af en præstation at få hevet sig afsted til kl. 1900 søndag aften. Ronja var rigtig i sit es idag, ikke mindst over den nye bund i ridehuset, som åbentbart duftede så godt at hun bare måtte guffe sanden i sig hele tiden. Skøre dyr!!!
   Idag stod den på felter og handling. Indrømmer gerne hunden kan det sagtens, det er mig og mine fjumretendenser som gør det vanskeligt.

fredag den 12. november 2010

Slemme Hasselnød!

Hazel er dronningen af ballademagere - Weasley brødre, I kan godt gå hjem og ligge Jer!!!

Der går ikke én dag uden hun laver mindst én eller anden form for ballade.

I går stod den så på følgende narrestreger:
  1. hoppe i sofaen
  2. springe op af bordene, mindst et dusin gange
  3. ødelægge reklamerne
  4. sjæle mine Gabor støvler fra skabet (puha ingen skade sket)
  5. sjæle mit nye liggeunderlag i min vandrerygsæk
  6. Sjæle en aloe vera plante fra køkkenbordet og indtage den (jeps kun jorden og et lille stykke blad var tilbage)
  7. Sætte sig og tisse på gulvtæppet lige foran mig
  8. ... og mindre heldigt: i et slitsekund (jeg var kun lige ude i køkkenet for at hente en kop!) sjæle og konsumere 50 mørk chokolade 70 %!!!
Resten af aftenen blev godt nok brugt på at følge tøsen nøje, for at se om hun udviste bare de mindste tegn på chokolade forgiftning.

I morges brækkede hun sig straks efter hun vågnede, så jeg blev godt nok gået bekymret, men tøsen virkede sit vanlige jeg ... kan selvfølgelig også være aloe vera planten og reklamerne som har generet mavsen :o/

Under alle omstændigheder har vi holdt lidt lav profil i dag. Vejret har alligevel kun været til en aktivitet: indedørs hygge! Føj for mage til storm og regnvejr!
   Desværre lover de mere af samme skuffe i morgen - hvor Sirius og jeg skal deltage i en udendørs rallyprøve!!! Tror jeg kommer til at skulle trække mig gevaldigt op i håret i morgen tidlig.

Suk ... er det ikke snart forår LOL

torsdag den 11. november 2010

Lille Bluey

Har modtaget nyt fra lille Bluey ... som ikke længere er en lille vampset hvalp længere, men en ung knægt på vej i puberteten. Smuk det er han nu stadig :o)

Bluey deltog i søndagens udstilling i Herning, hvor han fik SL og blev BIM hvalp - med rigtig fin kritik:

"God størrelse, gode proportioner mellem højde og længde, gode proportioner mellem skalle og næseparti, saksebid, korrekt stop, god hals, stærk ryg, lidt for faldene kryds, god brystkasse i dybde og længde, lige forben, godt vinklet bagstilling som giver et godt fraskub."
Smukke dejlige dreng!

Har fået taget mig sammen og trænet et par pas grundfærdigheder med hundene de seneste dage, med primær fokus på targetet.
   Efter weekendens Canis samling indså jeg logikken i at have en kommando for musemåtten, som jeg ellers altid har kørt som frivillig øvelse. Både Ronja og Hazel fik hurtig en rigtig fin "touch", mens Sirius selvfølgelig er ved at vælte hele huset!
Har prøvet at følge Ninas råd med at træne når han er træt og udskifte belønningen med de kedeligste muligt. Resultatet er dog det samme: han stresser så snart han ser klikkeren :o/ Ved snart ikke hvad jeg skal gøre, ved baljeøvelsen er han f.eks. ved at smadre baljen og ved crate games fare han ind i buret, så det skøjter flere meter!!!

Nå jeg må hellere tage mig sammen til at forlade computeren og få lavet et par pas "touch" LOL

mandag den 8. november 2010

En hård weekend !!!

Denne weekend var der sidste samling på træner uddannelsen hos Canis.

Da pengepungen er lidt slunken var der nøden til at laves lidt "alternative" løsning mht. transport der over og overnatning, hvilket selvfølgelig går udover "komforten og hygge-faktoren" hele weekenden!

Jeg tog hjemmefra kl. ca. 2100 for at kunne nå toget kl. 2330 på hovedbanegården. Tror efterhånden at Ronja hader hovedbanegården, med den tumult og underlige mennesker der er en fredag aften - og det er gensidigt!!

Kl. 03 var vi i Århus ... hvor det stod ned i stænger de næste par timer!!! Da banegården er lukket på denne tid af natten måtte vi søge ly for regnen i et busstoppested, vel og mærke et par km. fra Århus centrum som næsten er værre end KBH H fredag aften!!! Ruten som vi skal gå baner sig vej gennem ”downtown” Århus, hvor største delen af byens barer, pubber mv. åbenbart ligger. Det blev derfor en slalom gang mellem fylde mennesker, bræk-søer, knuste flasker mv.
   På afstand af dette virvar fandt vi et stille busstoppested og ventede på at regnen stilnede af … men f... hvor var det koldt!
   Kl. 0530 stilnede regnen endelig så meget af, at vi kunne begive os den, i følge googlemaps, 7 km. lange gåtur gennem Århus ud til træningspladsen. 7 km. .... ja right! Vejen som træningspladsen ligger på vidste sig at leve op til sit navn: Langengevej!!! Kors i hytten den var lang. Den startede i udkanten af Århus by, snoede sig uden om diverse villakvartere og industriområder, for endelig at munde i naturområdet træningspladsen ligger på.
   Lidt over 7 satte vi os på træningspladsen og ventede på at kl. skulle blive 9, hvor træningen gik i gang … og kors hvor vi frøs!!!

Dagens træning stod først på den praktiske eksamen. Jeg forsøgte at undslipper, men der blev insisteret at vi gav det et forsøg. Vi bestod selvfølgelig ikke. Det var særdeles forventet! Hvordan i alverden skulle vi det, når vi faktisk ikke rigtig har trænet på flere af tingene :o) Shapings-øvelserne er godt og vel på plads, mangler bare at fri-shape at Ronja løfter et bagben. Grundfærdighederne derimod mangler vi meget på! Ronja kan sagtens tilbyde dem alle frivilligt, men det er kun et par enkelte af dem som hun tilbyde flydende.
   Weekendens tema var baglænskædning, som i teorien er yderst simpel, men som vidste sig at være lidt mere vanskelig i praktisk - og ikke mindst særdeles underholdende :o) Instruktøren insisterede nemlig på at alle weekendens større og mindre (og fantasifulde!) træningskæder, først skulle gennemprøves af en handler og ”figuranthund”, før den ægte hund blev taget frem!
   Selve træningsdelen for mit og Ronjas vedkommende gik ikke synderlig godt. Ronja var muggen pga. træthed og ikke særlig interesseret i træning.

Kl. ca. 16 stoppede dagens træning. Alle var to- og firbenede var trætte og kolde … og tanken for mit vedkommende om den forestående overnatning udendørs var ikke særlig tillokkende, specielt ikke med udsigten til 5 graders frost.
   Straks efter ankomst på shelterpladsen tændte jeg derfor et bål og lavede en varm kop the … og skyndte mig så at rigge mit grej til i det hastigt svindende lys.
   Ronja fik et termounderlag, min uldjakke og et lammeskind at ligge på, under hendes Hurrtadækken lagde jeg et fleecetæppe og puttede hende til sidst i min store regnjakke. Jeg selv kravlede ned i soveposen med 3 lag tøj. På trods heraf var det en kølig fornøjelse … men det var nu smukt at stå op til en skyfri himmel, frostdækkede marker og solopgangen over den store sø, som ligger lige ud for shelteret.

Dagens træning gik som lørdagens: Ronja var muggen og ville ikke tage godbidder. Efter blot et par træningspas mistede hun også gejsten for at træne og gik i stedet i snus.
   Jeg vil nu også godt have lov at forsvare hende – selvom jeg af erfaring ved nogle ih så kloge hundefolk vil sige ”sikke noget pjat, det skal en ordentlig hund kunne klare!” :o(
   Er de så mærkeligt at min hund bliver træt og en smule muggen over at rejse hele (party-) fredag nat uden mulighed for søvn, gå knap 10 km. og derefter være en hel dag på en træningsplads, hvor hun ikke havde mulighed for retræte til et vant bur og/eller bil … at hun derudover yderligere skal tilbringe natten et koldt og fremmet (udendørs) sted og den efterfølgende dag igen skal ligge på lammeskind frem for en vant bil!
   Visse hundefolks holdning til hvad en hund bare skal klare er mig totalt uforstående og for mig manglende respekt for hunden som levende væsen !!!

Any way … kl. ca. 16 var træningsweekenden forbi. En medkursist var så flink at tilbyde en lift ind til Århus (tusind tak Therese!), hvor vi ventede indtil kl. 2100 hvor toget hjem afgik
   … og endelig kl. knapt halv to mandag morgen kunne en meget træt Ronja og hendes dukkefører kravle i seng i vante omgivelser, efter en anstrengende, men lærerig og alligevel sjov/hyggelig weekend i selskab af nogle dejlige hundefører og deres ligeså dejlige hunde.
   Der blev snakket om en opfølgning weekend og hvis den ligges i det sene forår/sommeren, så tager Ronja og jeg bestemt af sted igen :o) ... og så skal vi på et tidspunkt afsted til en re-eksamen!

torsdag den 4. november 2010

En dejlig hundedag

I går var bare en super skøn hundedag!

Vejret var temmelig drilsk hele dagen, men det lykkes at finde lige den time hvor det var tørvejr og sørme også lidt sol. Hazel og jeg havde en super skøn socialiseringstur i Frederiksværk og ikke mindst hundeskoven lige bag "strøget" :o)
   Tøsen var sit gamle sprudlende og selvsikker jeg, hun var nysgerrig og tryg ved alt ... også ved synet af andre hunde ... hun var tilmed så munter at hun tillod sig at drille mig fordi jeg ikke kunne klare de stejle bakker lige så hurtigt som hende!!! Den lille møgunge.
   Hjemme tog jeg mig lige tid til et par træningspas ... indendørs, da det allerede var ved at være godt mørkt :o( Et par tricks med knægten, han bliver så overstadig når han ser en klikker at hele hytten næsten ryster LOL Med røvertøsen koncentrerede jeg blot om plads positionen, som hun er begyndt konstant at justere i! ... og den lille Hazelnød fik et par pas med tricks. Kun anden gang med bakke og tøsen bakker nu flere skridt.
   Herefter gik jeg en god tur ... i gadelygternes skær ... med de voksne. Cyklen stod på stationen og skulle hjem og fredag nat skal jeg alligevel ud på en længere gåtur, så foden kunne ligeså godt vænne sig til det!

I dag har den desværre ikke stået på hundeaktiviteter ... suk ... men rengøring og pakke alt til rejsen i morgen aften :o(

Dagen i morgen skal nemlig bruges på at hyrde!

tirsdag den 2. november 2010

Agility ... i søndags :o)

Agility er virkelig sjovt og jeg holder virkelig af at tage til træning ... men jeg må indrømme at søndag aften fra 1930 - 2100 det kræver altså virkelig lidt af en anstrengelse for min dovne natur, bare at komme ud i bilen!  ... sofaen og en god film er bare så meget mere tiltalende end en times kørsel til et koldt ridehus!

... men når man først er der, er sådanne nogle dovne overvejelser selvfølgelig glemt :o)

Med en brækket tå var det dog begrænset hvad jeg kunne lave.
   Jeg havde på forhold tænkt mig at holde mig til træning af felter og fremsendning ... men i "kampens hede" blev man grebet af stemningen og da "bare felter" gik super duber, blev det til "jeg sætter hende af, sender hende og går langs bommen resten af vejen" og da hun stoppede fint på felterne, blev det til "ej, foden kan da godt holde til et lille let løb så tøsen kan få lidt mere fut på" ... og det gik også super ... næsten. Ronja satte straks tempoet på bomben op til galop, men stoppede alligevel flot på feltet med two on two off, dog dog ... truntetøsen drejede - på feltet - for at se efter mig og godbidden :o)

Fremsending gik knap så godt.
   Min fod gjorde nas efter den - temmelige fjollede - løbetur ved bommen, så jeg kunne ikke løbe med og støtte hende. Tunnel-flyv gik godt, men spring-tunnel-flyv var lidt for langt = hun missede flyv ... og uden støtte så røveren liiiige sit snit til at løbe hen og undersøge holdets nye medlem: et pivedyr udformet som en pingvin. Ronja var lige fra starten meget forundret over alt det jap-jap, hvinen og skrigen der kom fra det, inden og når det var dets tur
 .... og hvis du ikke har gættet det så var der altså tale om en skøn meget lille border tæve :o)


Posen har vi kun prøvet et par gange før ... første gang blev den holdt helt åben og anden gang blev den smidt i hovedet på hende inden hun kom ud, med det resultat at hun bakkede ud af posen igen :o(
   I dag fik jeg overtalt instuktøren, som endnu engang var komplet ny! - til at holde posen på min måde: stå ude langs siden istedet for at stå og glo ind i den forfra og allerede 5. gang drønede hun gemmen posen korrekt!!!

Herefter stod den egentlig på handling, men min fod kunne ikke mere :o(

Mandag, tirsdag har det været lidt trægt mht. hundetræning, agility og det uundgåelige arbejde har desværre bevirket særdeles mange smerter.

Fik idag dog lavet et enkelt pas 2 x 2.
   Både Sirius og Ronja er efterhånden rimelig sikker ved venstrehandling og har opnået en 80  sikkerhed på sendning fra kl. 1. Højrehandling halter derimod lidt mere, især for Sirius, som stadig ikke ikke er sikker på mere end kl. 8.

fredag den 29. oktober 2010

Hyrdetræning

På trods af en brækket tå, måtte jeg bare af sted og hyrde i dag, har slet ikke trænet med hundene i over en uge!

Startede med at sætte en lille håndfuld får i roundpennen til Hazel og Echo.
   I dag skulle moderfårene bruges. De er noget roligere og mere adstadige end de almindelige træningsfårene, så det var intet problem, de gik næsten lige ind selv.

Derefter drev vi lidt med moderfår langs hegnet/gennem grinder langs hegnet.
   Synes stadig at vores drivning halter lidt. Han er en lille bisse til forsøge at hoppe over hvor gærdet er lavest, man kan næsten se ham tænke "... men det her er jo meget nemmere. Hvorfor skal jeg gører det på denne besværlig måde? Skal jeg virkelig? ... ja ja, hvis det skal være på denne måde, så skal jeg nok" :o) .... meeeen vi får jo hellere ikke trænet så tit. Synes alligevel at det gik rimeligt.
   Herefter tog vi ned og lavede et par udløb på de nyligt afvænnede vædderlam. Der er kun hyrdet på dem et par gange, så de havde ikke det markante træk mod hyrden som træningsfårene har. De var perfekte at træne udløb på: de blev hvor vi "placerede dem" i midten af marken og samlede sig i en klump og holdt øje med Sirius under udløbet. Sjovt nok går "away" altid markant bedre end "go by"; idag gik det bare super! Vi drev også lidt med dem ... og på meget større afstand, ca. 100-200 m. Afstanden og de lettere får gjorde det noget vanskeligere end de rolige moderfår.

Hazel fik et par omgangen i roundenpennen, men hun synes ikke særlig tændt idag ... og min fod havde det så hellere ikke særlig godt tilsidst.

Desværre er der ingen billeder fra idag. Pga. kursus var det os først muligt at komme igang kl 1630 og lyset er desværre ikke rigtig med os længere.  Øv hvor jeg hader vinteren!

onsdag den 27. oktober 2010

Stille og roligt hundeliv ...

Med en brækket tå er hundelivet lidt lagt på hylden :o(

Har dog sneget mig ud og lavet et par min. 2 x 2 med Sirius og Ronja - specielt med fokus på indgang.
   Ronja synes det er vildt kedeligt - fart og aktion tak ellers så er hun ved at falde i søvn, desværre kan jeg bare ikke rigtig lave trækkeleg eller lege vildt med hende lige nu ... også er hun super "slem" til altid at prøve om hun ikke kan springe over hvor gærdet er lavest!
   Sirius derimod skal nok selv sørge for fart og aktion, så selv om jeg står musestille med klikkeren i hånden, så høvler han afsted så pindene vælter rundt LOL ... og halvdelen af gangene er han så optaget af at udløse klikket at han "glemmer" at se hvad han selv laver = gør tingene så hurtigt at han sjusker.

I dag sneg jeg mig også lige ud på en 10 min. tur med Hasselnødden da det var halv mørkt. Nøj hvor hun nød det!

... og (fy skamme) så kommer jeg nok til at tage afsted til hyrdning på fredag med Sirius og Hazel ... og agility på søndag med Ronja. Må bare være rolig og lave nogle stille ting, som udløb med Sirius og en masse felt-træning med Ronja på søndag.

lørdag den 23. oktober 2010

Damm it ... gange to :o(

Min storetå er vist brækket, men skadestuen vil ikke gøre noget, med mindre den sidder skævt, så øv alle hundeaktiviteter er indstillet de næste par uge :o( ... og damm it, ved ikke hvad jeg skal gøre om et par uger, når jeg skal til eksamen i Canis, dels pga. jeg ikke kan træne nu, dels pga. selve eksamensdelen men også at stedet ligger 8 timer fra Århus station og jeg skal gå derud fredag/lørdag nat!!!

Men hvad laver man så egentlig, når man ikke kan gå tur med hundene?

Man flyder selvfølgelig på sofaen sammen med hundene - hvilket Emmy er ovenud tilfreds med LOL
Min mor går en lille tur med mine hunde en gang om dagen, men tror i Emmy gad og rejse sig og gå med, næ nej det er så hyggeligt at flyde sammen med mig på sofaen!


Hundene er egentlig ikke rigtig velkommen i sofaen (hvid sofa og massere hundere hænger vist ikke helt sammen!), men Emmy får under tiden lov at komme der op. Her på den seneste er "under tiden" dog blevet temmelig reglmæssigt.
   Hun er ved at blive gammel og dels vil jeg nyde tiden mens hun er her og dels skal hun nyde tiden mens hun er her, tror nemlig at jeg bliver nøden til at indse at hun måske ikke har så lang tid igen (vrææælll):
  1. Hun har mistet synes på højre øje og venstre er godt på vej i samme retning, for et par dage siden gik hun ind i stuedøren, der er helt af glas :o(
  2. I går klappede det ene bagben sammen under hende da hun rejste sig, hvorefter hun faldt :o(
  3. ... og jeg opdagede endnu en knude igår; denne gang i halsen :o(
For et par måneder siden opdagede jeg en kæmpe knude i hendes armhule. Vi fik lavet en biopsi og den sagde ... puha ... godartet, men dyrlægen kunne dog ikke udelukke at dele af den var ondartet, så jeg planlægger at hun skal ned og testet igen om par måneder ... også må der vist hellere laves en biopsi af den i halsen også.

Bare tanken om at "nedtælling" er begyndt, kan få mig til at tude, ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre uden min dejlige musling :o(

fredag den 22. oktober 2010

Av min tå!

Jeg er utrolig klodset og laver de "sjoveste" stunts og i dag lavede jeg desværre en af de mindre heldige på arbejdet:

Et eller andet gik galt på vej ned at trappen i kantinen, for pludselig fløj jeg gennem luften og i næste øjeblik kom døren til kantinen farende i hovedet på mig. Avs!
   Desværre gik det værst ud over min højre storetå, som er nu er på størrelse med et fransbrød, stiv og mægtig mægtig øm. Eftermiddagens hyrdning bliver derfor desværre ikke til noget - og gåturer med hundene er også udsat et par dage. Øv øv øv!

torsdag den 21. oktober 2010

Træning

Igår pakker man bilen med hunde og udstyr og tager ned på trekanten i Hundested for at træne, sætter det op og tager hundene ud af bilen - for blot 5 min. senere at kyle det tilbage i bilen - altså ikke hundene selvfølgelig :o) - Regnen væltede ned i lårtykke stråler. Øv!

I dag var vejret så bedre - og vi kørte igen ud for at træne.
   Sirius fik et par pas med tricks og derefter et par pas 2 x 2 allá Prøhl (slalom). Vi trænede 2 x 2 et par gange for nogle måneder siden, men lagde det rimelig hurtigt på hylden pga. manglende tid. Nu hvor eliten er skinlagt, er der igen tid til at lave noget "bare for sjov" ... og vær venlig at overse mit trænings-outfit. Det blæste en halv pelikan og jeg frøs så en ekstra jakke måtte til for at gøre det udholdeligt!


Ronja fik et par pas i et par af de tricks som er eksamenstof om et par uger ... men langt fra færdige! Idag trænede vi blandt andet vende rundt foran mig og, som her under, bakke ind mellem mine ben og lægge sig ned:


... kvalitetssikring af apport. Lidt svært at se på billedet, men jeg holder en cocktail pølse i hånden. Ronja skal holde fast på apporten - trods fristelsen viftende lige foran næsen.


Selvfølgelig skulle hun også have et par pas 2 x 2 allá Prøhl. Hendes motorik er langt bedre end godstoget Sirius og stængerne kan deraf hurtigere sættes på linje ... men farten er tilgengældt også der efter.


Lille Hazel har stadig alt for mange fluer i hovedet til noget fornyftigt LOL, så vi nøjes med et par pas sit og dæk - og legede så, hvilket dog også er utrolig vigtig i opbygningen af vore forhold, som desværre har fået en brist efter overfaldet i hundeskoven.

I morgen står det på hyrdning. Glæder mig. Håber bare den lille Hasselnød er helt frisk i fusserne - sidst fik hun kun et par min. da hun begyndte at trække på det ene ben.

tirsdag den 19. oktober 2010

Gåtur = indkøbstur = dyreplagerri!

... det kan man i alt fald læse på diverse hundeforum: det er synd, hunden har det bedre ved at være der hjemme osv. osv.

Da jeg var barn var jeg af samme holdning: de stakkels hunde som fik deres eneste 10 min. gåtur om dagen, ved at traske ned til Brugsen for at glane der på en krog i en halvtime.

Men man har en mening til man får en anden og jeg indrømmer gerne, at jeg den dag idag ofte tager mine hunde med når jeg skal ned at handle ... og jeg hverken har dårlig samvittighed over det eller synes det er synd for min hunde, skal jeg være ærlig så tror jeg heller ikke de lider under det ... jo måske lige idag, da billedet blev taget, for selvfølgelig begyndte det at regne på vej ned til supermarkedet!
   Det tager 20 min. at gå derned i rask tempo, hundene bliver parkeret et roligt sted, mens går jeg ind og henter de små ting jeg mangler - og når jeg kommer ud igen, så vanker der selvfølgelig guffere og ikke bare en lille hundekiks, næ nej de forkælede "møghunde" deler selvfølgelig en pose flæskesvær, jo jo de har opdraget deres dukkefører ordentligt :o)


Selvfølgelig er det ikke ubetinget en god idé at gører, hvis hunden f.eks. er nervøs ved det, hvis det er en lille eftertragtet race mv., men helt ærlig er det virkelig synd for mine hunde? Skulle de hellere være alene hjemme igen? Hvad synes I?

Hazel synes i alt fald det er frygtelig uretfærdigt at hun ikke får lov at komme med ud at gå tur - og smovse flæskesvær! Faktisk er hun så misundelig, at hun aktivt forsøger at forhindre min mors hund Lyssa i at komme ud af døren LOL Mage til møgunge - og Lyssapigen finder sig bare i at blive hivet rundt i hele huset af den overdimensioneret hasselnød!

søndag den 17. oktober 2010

Hazel = Hassel

En mærkelig titel for et blog indlæg ... og dog!

I baghaven står en hassel og i år giver den ganske godt, men mærkelig nok har udbyttet ikke været så stort som jeg påregnede.

... men alt har en god forklaring, når man ligger to og to sammen:

1) Hundene som snuser rundt i langs hegnet i baghaven.
2) lidt dårlig mave
3) hundene der knaser når de kommer ind fra haven

= hunde på hasselnødde-rov :o)

... og hvem mon som er den værste af banden? Selvfølgelig den lille hasselnøddefarvet pige med navnet Hazel, hvilket jo er navnet for en hassel!!!

Man kan ikke lade være med konstant at blive forbavset over deres fremragende næse, tænkt at de virkelig kan opsnuse nødderne blandt grene og i "skovbunden".

"Fanget på fast gerning!"

Lysten til at træne kan ligge på et meget lille sted i øjeblikket, selv om eksamen hos Canis nærmer sig med hastige skridt :o( ... eller måske derfor. Dagen har derfor gået med en lang gåtur med de store og en mindre hyggetur med hasselnødden.

torsdag den 14. oktober 2010

Velkommen - og så prøver vi igen!

... ja så prøver vi igen!

Før har jeg oprettet blogs - og før er det løbet ud i sandet efter kort tid, fordi jeg aldrig får taget mig sammen til at updatere reglmæssigt.

Denne gang skal jeg nok prøve at gører en indsats :o)

Nyhedssiden på hjemmesiden, synes jeg kun er forbeholdt reelle nyheder relateret til kennelen, men der er tidspunkter hvor jeg gerne ville give en uddybende version af nyhederne eller blot komme med en god historie om alt det som sker i vores dagligdag. Bloggen er dedikeret dette.

Nu skal jeg lige finde ud af hvordan det hele foregår - også så lover jeg: jeg skal nok vende tilbage denne gang :o)