fredag den 22. april 2011

En ordentlig tur ...

Her om foråret når graderne begynder at snige sig den rigtig vej op af termometeret, lyset begynder at vinde over mørket og solens livgivende stråler vækker naturen til live igen efter vinterens dvale, ja så begynder lysten til at pakke den store vandrerygsæk, svinge den på ryggen og atter vandre ud i naturen at spire frem.
   Mit "komfort-gen" er dog for stort til at jeg endnu gør alvor af denne brændende lyst, nætterne er simpelthen for kolde endnu. 10 + er min normale "smerte-tærskel". At jeg sidste år i november overnattede to nætter i det fri med grader på den anden side af frysepunktet, var simpelthen kun af tvingende nødvendighed, idet min pengepung ikke ville godtage overnatning et mere komfortabelt sted som et hotel. Det er vel ikke nødvendigt at sige at hverken jeg eller min hund synes særlig godt om det :o) - særligt fordi mit udstyr ej heller er gearet til sådanne overnatning (kun 3 sæsons).

Mens vi venter på at tiden/temperaturen bliver moden til fler-dages turer i det fri, så må vi "nøjes" med halvdagsturer ... men det nu altså også skønt!
   Formen trænger også til en grundig fin pudsning før der smækkes 20-25 kg. på ryggen flere dage i træk. Vinterkulden og mørket indbyder ikke rigtig til de lange turer og forårets træningen har pga. uheldige og uforudseete begivenheder ikke været mulig ... men nu skal det altså være, hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om vandreturer til sommer!

Onsdagen før påske tog jeg mine hunde (dog minus Emmy, som ikke længere kan gå så langt) og min mors hund Lyssa, som jeg gennem de seneste par måneder har passet (Padmé fik lov at gøre Emmy selvskab hjemme), med på en 12 km. lang gåtur i "nabolaget" dvs. Hundsted tur/retur via Amagerhuse og Lynæs havn - inklusiv fri-leg i mosen ved Ullerup skov og stranden ved Lynæs havn samt ikke mindst sightseeing i Lynæs havn. Kors i hytten hvor de nød det!

Langfredag. Jeg manglede en kaffefløde til aftensmaden og da jeg havde sådan en lyst til at gå en lang tur i det fantastiske vejr, tænkte jeg "hvorfor ikke købmanden i Liseleje?" ... og således ske.
   Jeg pakkede vand i en rygsæk og kl. 0845 begav vi os de 9½ km. afsted mod Liseleje - selvfølgelig af den smukkeste rute:
Kighavn, af stien langs vandet til Nødebohuse og selvfølgelig ad cykelryten gennem sommerhusområdet ved Haldstrand til Liseleje.
   Det var 4 trætte men glade hunde som atter var hjemme lidt over 12.

Desværre er jeg en ged til at huske kameratet :o( Skal nok prøve at huske det næste gang. I må derfor nøjes med et billede af de 3 store på sommerens vandretur på Bornholm - totalt udasset efter en dagsmarch på 25+ km.

søndag den 17. april 2011

On cloud nine

...er et amerikansk/engelsk udtryk som betegner tilstanden af saglig/opløftet lykke. Et udtryk som er ganske godt rammende for mine følelser efter dagens LP prøver i Ølstykke, både mht Ronja og Sirius's præstation i ringen men også med mig selv!

Ronja havde sin debut og jeg må indrømme at der var nerver på. Lige inden jeg skulle ind, fik jeg et anfald af voldsom kvalme pga. nerver, men ... yes! ... det lykkes mig at få nerverne under kontrol og gå i ringen med bare en hær af kontrollerede sommerfugle der flaksede i ordnede formationer!
   Pga. min mors (chaffør og træningspartner) langvarige og voldsomme sygdom har det som nævnt tidligere ikke været os muligt at komme nogen særlige steder for at træne, så jeg var mildest talt spændt på hvad Ronja ville sige til at "træne" et helt fremmet sted, med en dommer og hans kommandoer til mig og ikke mindst "træne" et så hektisk sted, med så mange hunde tæt på!
   Der blev derfor fundet et fredeligt sted ... troede jeg, for pludselig blev vi invaderet af hele to træningshold med hunde som ville overvære prøverne - og de gik godt nok tæt på, med deres hunde som af deres ejere fik leg at lege sammen lige op af ring siden!!!
   Any way... flere ville nok mene at jeg ikke byrde have noget at udsætte på Ronjas præstation med hendes opnåede point, men selvfølgelig var der et par små ting jeg ønsker bedre:

Tandvisning: 10
Ronja misser det første håndtarget (ikke del af øvelsen, men den måde jeg gør det på).

Lineføring:
Flagre i en vending.

Stå:10
Hun stiller sig noget skråt.

Spring: 10
Hun er stadig ikke ligeudrettet over springet.

Stillingskifte: 10
OK

Indkald: 10
Kunne godt have tænkt mig en mere eksplosiv start

Næseprøve: 10
Kunne godt have tænkt mig større fart i indløb.

Fællesdæk: 10
Hendes neddæk var en smule skråt og lidt trægt, hun rejste hovedet en andelse på dommerens kommando.
Helhed: 10

Total: 179 point ud af 180

Selv om der var et par skønhedsfejl, må man vist sige at Ronja's debut var en ubetinget sucess!!!

... og her er min "lille" arbejdsbi så med sin første erhvervede pokal og roset :o)


Jeg havde meldt Sirius til i LP3, ikke fordi jeg ønsker at optage hans LP karriere, men for at afslutte den faktisk!
   Resultatet blev en lille anden præmie ... og nogen finder det måske underligt at jeg kunne blive totalt glad i låget over dette resultat ... men:

Den stive elite-etikette, mine hæmmende konkurrence-nerver og min rigtig uheldige og uretfærdige vane med at blive påvirket og irriteret hvis noget går galt, har totalt frataget knægten al lyst til prøver :o(
   Mit mål var derfor "blot" at komme igennem en officiel prøvesituation, hvor jeg havde overskud til ham og han var glad og nød at arbejde sammen med mig ... og det lykkes over al forventning!!! Knægten var et stort fjollehoved hele dagen og nød simpelthen at være sammen med mig både inde i ringen og uden for. Nogen mener måske vi skulle være lidt mere seriøse i ringen, men vi havde en fest der inde og Sirius hyggede sig gevaldigt.
   Selvfølgelig kunne det have været sejt hvis han kunne være udtaget til DM og jeg indrømmer gerne at jeg havde et hemmeligt ønske her om. Det taget i betragtning gør mig ikke mindre stolt af mig selv, at jeg blot kunne sige "pyt" til de 40 point mistet da knægten jublende lykkelig bare spænder derud ved min fremad kommando til feltet - også selv om det var i den forkerte retning han løb!

Så alt i alt har det bare været en super dejlig dag

... og tak til min mor som trods sin sygdom og afkræftigelse stillede op og kørte mig, så jeg kunne have begge mine hunde med til prøve (man må jo kun have én hund med i tog og bus).

søndag den 10. april 2011

Kun en uge til ...

... Ronja og min debut i LP ringen!

Næsten en hel uge og jeg er allerede nervøs. Pokker tage de nerver altså.
En bekendt sagde, at det jeg oplevede nu var blot angsten for at blive nervøs - og det tror jeg hun har helt ret i, men det gør det ikke sjovere alligevel.
Jeg er selvfølgelig nervøs til eksamer mv. men LP prøver mv. er langt langt være. En ting som jeg ved er årsagen til min store (og hæmmende) nervøsitet ved hundearrengementer er dels præstationsangst som ved alle andre prøver hvor man skal præstere noget foran andre, men det er især det uforudsete element, som gør sig gældende når man har med dyr at gøre. Jeg har svært ved agere hensigtsmæssig hvis hunden pludselig gør noget uforventet, jeg gør ligesom kold og lader det blot ske istedet for at handle og rette fejlen for den når at blive katastrofal :o(

Så kan man jo spørge sig selv "hvorfor i alverden gør du det så!"
Godt spørgsmål egentlig, men meget af det hænger sammen med at jeg faktisk er en lud doven person, der ikke kan tage mig sammen til at træne hvis jeg ikke har et mål med træningen - jeg har det faktisk bedst med en deadline hængende over hovedet.

Hvordan går det så med træningen? Er vi klar til at starte til prøven?

Synes stadig en del skal finpudset, f.eks. dækker hun stadig skævt, hun vil kun trave med noget i munden mv., men i det store og hele ville jeg for et for et par dage siden have sagt: "Vi er ved at være klar", men så ....
  1. i fredags rejste hun sig i "fælles" dækken!!!! Dælmer om hun ikke for første gang nogen sinde sætte sig efter 20 sek.!!!
  2. jeg har først fået sat linen på og trænet line-føring med line for et par dage siden. Virkelig dumt! Af en eller anden grund går hun knap en ½ kropslængde foran mig med linen på????
  3. jeg har ikke fået trænet andre steder end i haven og på den nærliggende sportsplads
  4. vi har ikke fået trænet med prøverleder
De to sidste nævnte faktorer skyldes blandt andet at jeg ikke har kunne komme nogle steder og træner.

Min mor og faste hundechaffør har gennem de seneste par måneder været meget syg, så syg at hun ikke har kunne køre mig nogle steder og tilmed så syg at hun ikke har kunne tage sig af sine hunde. Dem har jeg derfor passet.
Det har bestemt kunne mærkes på tiden og ikke mindst energien og motivationen. Det er ligesom at den daglige røgt og pleje, aktivering og ikke mindst motion af 7 aktive hunde har suget motivationen til at træne LP ud af mig :o(
Der er derfor ikke blevet trænet nær det jeg byrde - især ikke op til en prøve.

Blodspor har jeg derimod fået startet lidt på og Sirius har nu prøvet det en håndfuld gange. Synes han har får meget fart på selve sporet og kan deraf være lidt sløset, men i det store og hele er det noget han kan lide og faktisk viser rimelig gode takter i. Det er et par uger siden han sidst prøvede, men der gik han da et 300 m. langt spor, 3 timer gammelt og med 2 vinkelrette knæk.
Ronja har kun prøvet et lille begynderspor en enkelt gang, men med stor success: fuld koncentration og opsøgte hver bloddråbe! Det skal hun bestemt prøve igen, når jeg får lidt mere tid.

Ronja og jeg har også - endelig - fået set lidt nærmere på vores 2 x 2 træning - og jeg kan hilse at sige det går super!
Der skal selvfølgelig trænes en del indgange endu, men Super tøsen slalommer nu gennem 6 pinde!!!
Næste skridt er store sikkerhed i indgange. Venstre indgange mestre hun godt og vel fra alle vinkler, dog er sikkerheden "kun" nær de 80% over 120 grader, mens højre indgange kniber over 90 grader.
Derudover skal hun vænnes til at jeg kan løbe ved siden af hende ved højrehandling (venstre er OK), ligesom at jeg er foran hende.
Først da vil jeg sætte de næste 6 pinde på (... læs: en undskyldning som bunder i at jeg faktisk kun har 6 pinde LOL).

Vi kommer desværre nok ikke afsted til AG træningen dette halvår heller pga. manglende mulighed for transport, så vi må jo prøve at få det bedste ud af det her hjemme.

... men først og fremmest er der lige vores debut i LP på søndag!